Copied
 
 
2022, DKK
10.05.2023
Bruttoresultat

193''

Primær drift

47.511'

Årets resultat

36.402'

Aktiver

289''

Kortfristede aktiver

99.366'

Egenkapital

191''

Afkastningsgrad

16 %

Soliditetsgrad

66 %

Likviditetsgrad

433 %

Resultat
10.05.2023
Årsrapport
2022
10.05.2023
2021
04.05.2022
2019
01.07.2020
2018
06.05.2019
2017
03.05.2018
2016
01.05.2017
2015
03.05.2016
Nettoomsætning208.844.216187.995.705146.914.921118.653.142101.550.35682.604.67171.591.400
Bruttoresultat193.093.588176.609.514135.540.253111.334.18597.802.94579.316.9820
Resultat af primær drift47.511.26142.309.42739.246.98114.855.60523.132.28110.627.727-2.142.475
Indtægter af kapitalandele (tilknyttede og associerede) 0000000
Finansielle indtægter00152.39317.42422.81320.6779.913
Finansieringsomkostninger-1.008.048-2.161.330354.678-285.034-211.197-79.859-676.222
Andre finansielle omkostninger0000000
Resultat før skat46.713.62240.223.25039.044.69614.587.99522.943.89710.568.545-2.808.784
Resultat36.402.20431.332.20930.531.83011.327.80324.857.6998.211.827-2.200.546
Forslag til udbytte000-25.000.000000
Aktiver
10.05.2023
Årsrapport
2022
10.05.2023
2021
04.05.2022
2019
01.07.2020
2018
06.05.2019
2017
03.05.2018
2016
01.05.2017
2015
03.05.2016
Kortfristede varebeholdninger0000000
Kortfristede tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 50.390.03250.035.09535.866.89333.118.48826.211.20023.815.05720.293.093
Likvider48.975.69132.543.19253.815.02350.580.83037.157.05222.818.55620.197.358
Kortfristede aktiver99.365.72382.578.28789.681.91683.699.31863.368.25246.633.61340.490.451
Immaterielle aktiver og goodwill84.702.46468.564.17951.333.11541.248.82043.621.11834.022.89129.390.601
Finansielle anlægsaktiver50.00050.0001.559.5291.544.4691.456.4021.314.5371.298.272
Materielle aktiver105.147.919108.737.248237.9001.001.6231.383.721567.237164.303
Langfristede aktiver189.900.383177.351.42753.130.54443.794.91246.461.24135.904.66530.853.176
Aktiver289.266.106259.929.714142.812.460127.494.230109.829.49382.538.27871.343.627
Aktiver
10.05.2023
Passiver
10.05.2023
Årsrapport
2022
10.05.2023
2021
04.05.2022
2019
01.07.2020
2018
06.05.2019
2017
03.05.2018
2016
01.05.2017
2015
03.05.2016
Forslag til udbytte00025.000.000000
Egenkapital191.496.019155.093.812106.757.785101.225.95689.898.15365.040.45456.828.627
Hensatte forpligtelser17.247.42814.326.86610.118.0925.381.8502.805.2495.036.5082.830.283
Langfristet gæld til banker0000000
Anden langfristet gæld57.589.87360.665.0192.543.0370000
Leverandører af varer og tjenesteydelser10.680.3606.558.8347.979.6234.147.0963.722.2462.557.2302.585.825
Kortfristede forpligtelser22.932.78629.844.01723.393.54620.886.42417.126.09112.461.31511.684.718
Gældsforpligtelser80.522.65990.509.03623.393.54620.886.42417.126.09112.416.31511.684.718
Forpligtelser80.522.65990.509.03623.393.54620.886.42417.126.09112.416.31511.684.718
Passiver289.266.106259.929.714142.812.460127.494.230109.829.49382.538.27871.343.627
Passiver
10.05.2023
Nøgletal
10.05.2023
Årsrapport
2022
10.05.2023
2021
04.05.2022
2019
01.07.2020
2018
06.05.2019
2017
03.05.2018
2016
01.05.2017
2015
03.05.2016
Afkastningsgrad 16,4 %16,3 %27,5 %11,7 %21,1 %12,9 %-3,0 %
Dækningsgrad 92,5 %93,9 %92,3 %93,8 %96,3 %96,0 %Na.
Resultatgrad 17,4 %16,7 %20,8 %9,5 %24,5 %9,9 %-3,1 %
Varelagerets omsætningshastighed Na.Na.Na.Na.Na.Na.Na.
Egenkapitals-forretning 19,0 %20,2 %28,6 %11,2 %27,7 %12,6 %-3,9 %
Payout-ratio Na.Na.Na.220,7 %Na.Na.Na.
Gældsdæknings-nøgletal 4.713,2 %1.957,6 %-11.065,5 %5.211,9 %10.952,9 %13.308,1 %-316,8 %
Soliditestgrad 66,2 %59,7 %74,8 %79,4 %81,9 %78,8 %79,7 %
Likviditetsgrad 433,3 %276,7 %383,4 %400,7 %370,0 %374,2 %346,5 %
Resultat
10.05.2023
Gæld
10.05.2023
Årsrapport
10.05.2023
Nyeste:01.01.2022- 31.12.2022(offentliggjort: 10.05.2023)
Beretning
10.05.2023
Ledelsespåtegning:Ledelsespåtegning
Statement by Management on the annual report
Identifikation af den godkendte årsrapport:Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2022 for Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S.
Management's review
Beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter:Primære aktiviteterSKI arbejder hver dag for at være den foretrukne samarbejdspartner inden for offentligt indkøb. Det gør vi ved i fællesskab med den offentlige sektor at udvikle gode rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer, der sikrer effektiviseringspotentiale, understøtter bæredygtighed og frigiver ressourcer til offentlige kerneopgaver. SKI’s nuværende strategi ”Styrket samarbejde – større effekt” udløber ved udgangen af 2023. Strategiens to centrale mål er at skabe større effektiviseringspotentialer til kunderne og være det offentliges foretrukne samarbejdspartner inden for indkøb. Indsatsen har været med til at sikre, at SKI’s tilbud til organisationer på tværs af den offentlige sektor hele tiden følger med udviklingen inden for offentligt indkøb, blandt andet gennem fokus på grønne indkøb, digitalisering og rådgivning. I SKI har vi blandt andet udviklet og implementeret ”den grønne værdikæde” i alle SKI’s udbud, og det betyder, at vi ser på alle muligheder for bæredygtige tiltag – fra krav til produktion, logistik, levering og anvendelse til produktets efterliv. Vi har også udviklet en banebrydende digital understøttelse af kundens rejse i de dynamiske indkøbssystemer, og at SKI har kunne servicere kommunerne med bl. a. klimarapporter for det kommunale indkøb. Bestyrelsen har sammen med SKI indledt arbejdet med den kommende strategi. En del af arbejdet handler om at besøge SKI’s brugere på tværs af de offentlige institutioner i Danmark med henblik på at få deres input til, hvordan SKI kan være den bedst mulige samarbejdspartner for dem i de kommende år. Formålet er at understøtte råderum og bæredygtighed i de offentlige institutioner gennem det fælles arbejde med indkøbsaftalerne i SKI og de forskellige fælles løsninger og services, som SKI tilbyder. Omdrejningen for strategien er således at sikre det bedst mulige værditilbud med klart afsæt i de behov, som de offentlige institutioner har. Tæt samarbejde om SKI’s aftalerFundamentet for al SKI’s arbejde er et tæt samarbejde med de offentlige institutioner og inddragelse af deres eksperter på de forskellige indkøbsområder. Resultaterne bliver skabt i fællesskab og er udtryk for mange personers dedikerede indsats på tværs af den offentlige sektor. Når indkøbskræfterne samles, kan vi med fokus på behovene i den offentlige sektor skabe både råderum og mere bæredygtighed. Deltagelsen har også i 2022 været høj i både ekspertgrupper, faggrupper, ved høringer, teknisk dialog og i strategigrupperne. Næsten 500 brugere fra de forskellige kundesegmenter har bidraget til udvikling af aftalerne og stillet deres viden til rådighed for i alt 21 udbudsprojekter. Det gode samarbejde mellem SKI’s udbudseksperter og fag- og indkøbseksperter fra bl. a. kommuner, stat, regioner, forsyningssektoren og undervisningsinstitutioner sikrer, at aftalerne matcher ønsker og behov i hele den offentlige sektor. I SKI’s kundetilfredshedsmåling var vurderingen af, hvorvidt SKI bidrager til at effektivisere det offentlige indkøb på 4,17 på en skala fra 1-5, og tilliden til SKI som indkøbsorganisation var på 4,29. Det er på begge områder en stigning i forhold til sidste år. Vurderingen er et udtryk for en tillid til SKI, der forpligter, og som SKI vil gøre sit bedste for at leve op til på alle områder. Resultatet af det gode samarbejde ses også i en fortsat øget opbakning til SKI’s aftaler, hvor stadig flere kommuner tilsluttede sig SKI’s fælleskommunale aftaler ved årets genudbud. Tendensen til, at flere tilslutter sig en SKI-aftale både anden og tredje gang en aftale udbydes, ser altså ud til at fortsætte. Derudover har SKI fokus på et godt samarbejde med markedet. Det er vigtigt, at SKI’s aftaler udarbejdes på en måde, der sikrer at leverandørerne, reelt har adgang til at levere på kontrakternes vilkår, ligesom det også kommer den offentlige sektor til gode, når unødige cost-drivere kan identificeres og dermed udelades fra udbudsmaterialet. Derfor afholder SKI i forbindelse med udbud af aftalerne altid markedsdialog, hvor der rækkes ud til leverandørerne, og efterfølgende sættes der tid af til teknisk dialog, hvor leverandørerne kan komme med bemærkninger til materialet. Som noget nyt har SKI i forbindelse med udbuddet af bl. a. 02. 06 Standardsoftware og 02. 19 Fagsystemer derudover oprettet en såkaldt leverandørfølgegruppe, der skal bidrage med erfaringer og viden til aftalen. Samtidig har SKI en tæt dialog med en række relevante erhvervs- og brancheorganisationer – både omkring konkrete udbud, hvor vi mødes med deres medlemmer og med henblik på at drøfte større sager eller som led i samarbejde om sager af fælles interesse. SKI opprioriterer de grønne indkøb yderligereI 2022 har SKI sat yderligere fokus på grønne indkøb, bl. a. har SKI opprioriteret indsatsen gennem et nyt selvstændigt team for CSR og bæredygtighed, der indgår aktivt i udbuddene af alle SKI’s aftaler. Forud for udbuddet analyserer teamet den bæredygtige værdikæde for aftaleområdet. Her gennemgås alt fra produktion, logistik, levering og anvendelse til produktets efterliv. I hvert led undersøger SKI, hvordan der stilles de rette krav, som påvirker værdikæden og giver et grønnere resultat hele vejen rundt. Kravene spænder over alt fra TCO og kemi til indkøbsadfærd og ansvarlig bortskaffelse. Eksempel på analyse af den bæredygtige værdikædeSKI’s aftaler skal gøre det nemt at vælge det grønne alternativ. Derfor stiller SKI ikke kun grønne krav på alle indkøbsaftaler, men udarbejder også et overblik på www. ski. dk over aftalens grønne krav og muligheder. Derudover bidrager e-katalogerne til at synliggøre de grønne produktalternativer. For at gøre det let at købe grønt ind er det muligt at sortere på miljømærker i e-katalogerne. Desuden er det muligt at skræddersy produktlisten i sit indkøbssystem, så man kan få sine egne grønne kataloger med aftalens grønne og miljømærkede varer. Dermed kan fx kommunens indkøbskontor videresende de grønne kataloger til kommunens institutioner, som herefter ikke skal nærlæse indholdsdeklarationer og vurdere det enkelte produkts bæredygtighed men i stedet trygt købe ind fra den grønne hylde. SKI har i 2022 implementeret to grønne mærkater til brug i SKI’s e-kataloger som supplement til de kendte miljømærker. Det ene mærkat ”UBL § 46” synliggør de produkter, hvor SKI efter udbudslovens § 46 har vurderet, at leverandøren har fremsendt anden passende dokumentation for, at produkterne lever op til kriterierne bag de mærker, som SKI i udbudsmaterialet har krævet, selvom produkterne ikke har opnået licensen. Det andet mærkat ”Grønt alternativ” synliggør genbrug, produkter med genanvendte materialer eller lav TCO. Det gælder fx brugte møbler, produkter produceret af genanvendt plast eller andre materialer og produkter udvalgt på baggrund af en TCO-betragtning. Mærkatet ”Grønt Alternativ” er særlig relevant på områder, hvor der endnu ikke er udviklet miljømærker. Kravene bag mærkaterne formuleres og kontrolleres altid systematisk af eksterne, uvildige eksperter på det konkrete aftaleområde. Implementeringen af filtreringen på de to mærkater i SKI’s e-kataloger understøtter, at det bliver nemmere at finde de produkter, der har den mindste negative påvirkning på klima og miljø, og dermed understøtter det ambitionen om at trække det offentlige indkøb i en mere bæredygtig retning. SKI oplever meget positive tilbagemeldinger fra både kunder og leverandører på implementeringen af de nye mærkater. De offentlige kunder oplever, at det kan være komplekst at vælge grønt, og derfor er de glade for SKI’s nye mærkater, som gør det klart nemmere og mere overskueligt at vælge grønne alternativer. Faktisk efterspørger kunderne grønne mærkater på endnu flere aftaleområder, og der arbejder SKI intenst på at kunne levere. Det er forventningen, at der vil blive implementeret grønne mærkater i e-katalogerne på den kommende aftale 50. 96 Bleer og 50. 25 Storkøkkenudstyr. Miljømærket indkøb er endnu en vigtig løftestang for at sikre grønne indkøb i det offentlige. Derfor er SKI som en del af strategien for grønne offentlige indkøb ved at udarbejde en miljømærkedatabase. Miljømærkedatabasen skal samle oplysninger om konkrete produkters miljømærkestatus, så det på den baggrund er muligt at lave analyser over udviklingen i den offentlige sektors grønne indkøb. Miljømærkedatabasen får open source-karakter, hvilket betyder, at oplysningerne er åbent tilgængelige for alle. SKI’s e-kataloger er et værktøj til den grønne omstillingE-handel spiller fortsat en vigtig rolle i den øgede digitalisering af det offentlige indkøb. Arbejdet med at gøre e-katalogerne bedre og mere brugervenlige havde stort fokus i 2021, og arbejdet blev yderligere intensiveret i 2022. Indkøbsdata fra 2021 for 84 kommuner viser, at 40 pct. af kommunernes samlede e-handelsforbrug var handlet på SKI-aftaler. I alt rummer e-katalogerne i SKI knap 300. 000 produkter. Mange aftaler er delt op i delaftaler og har adskillige leverandører, hvorfor SKI i alt servicerer 165 aktive kataloger. SKI sørger for at kvalitetstjekke priser og sortiment, når en ny aftale træder i kraft, og kvalitetstester løbende e-katalogerne, når der implementeres sortimentsopdateringer og prisreguleringer i kataloget i hele aftalens levetid. Derudover har SKI implementeret grønne kataloger, som kan tilvælges, hvis man ikke ønsker at gøre de konventionelle varianter tilgængelige for de operationelle indkøbere i organisationen. SKI er derudover gået i gang med at undersøge kundernes behov for et nyt og mere intuitivt e-katalog med henblik på at sikre den bedste digitale understøttelse. SKI har gennemført en foranalyse, hvor der har været sat særlig fokus på brugerrejsen, som bl. a. er belyst gennem dybdegående interviews med 15 forskellige kunder. Projektet har derudover stort fokus på, hvordan SKI’s e-kataloger i højere grad kan bruges til at understøtte grønne indkøb gennem systemdata. SKI sætter for alvor strøm til projektet i 2023, og efter planen vil det nye SKI-katalog kunne implementeres i 2024. Fokus på CSR og arbejdsklausulerSom leverandør på SKI’s aftaler forpligter man sig til at overholde SKI’s CSR-krav. Kravene er blevet til og opdateres løbende i samarbejde og overensstemmelse med Økonomistyrelsen og omhandler forhold som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og code of conduct gennem internationale anerkendte principper som FN’s Global Compact, OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og due diligence. SKI følger altid op, hvis der er opstår en konkret begrundet mistanke om, at en leverandør ikke har overholdt SKI’s CSR-krav. I 2021 udvidede SKI indsatsen for arbejdstagerrettigheder ved at lave proaktiv opfølgning på SKI’s arbejdsklausul, og i 2022 intensiveredes indsatsen med flere fysiske kontrolbesøg som igen blev muliggjort efter Corona. Indsatsen sker som led i bekæmpelse af social dumping ved at foretage systematiske kontroller hos udvalgte leverandører ud fra en risikobaseret tilgang. Kontrollen foretages enten som fysiske kontrolbesøg, som dokumentkontrol eller en kombination og indsamler dokumentation for, at leverandøren efterlever de overenskomstmæssige forhold, SKI’s arbejdsklausul kræver af en leverandør på en SKI-aftale. På baggrund af besvarelsen vurderer SKI, om kravene er overholdt, eller om yderligere indhentning af dokumentation er påkrævet. Læs mere om, hvordan SKI laver proaktiv opfølgning under Håndhævelse af SKl’s politikker om samfundsansvar. Indkøbsdata med grønt fokus2022 blev også året, hvor SKI havde de første klimarapporter til kommunerne klar, og de kunne sendes til kommunerne for første gang i begyndelsen af 2023. Klimarapporterne giver kommunerne et overblik over deres CO2-udledning fordelt på indkøbskategorier og giver kommunerne et vigtigt værktøj, når de skal vurdere, hvilke initiativer de skal iværksætte for at mindske CO2-udledningen forbundet med deres indkøb. Udarbejdelsen af klimarapporterne er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem SKI, Økonomistyrelsen, Energistyrelsen og kommunerne og er en afgørende milepæl i arbejdet mod at indfri målsætningen om at minimere CO2-udledningen og mindske klimåftrykket på tværs af den offentlige sektor. Med indkøbsdatasamarbejdet samler SKI store mængder data om de offentlige indkøbsmønstre, der gør os klogere på tendenser og giver værdifuld viden, som SKI bruger i udviklingen af fremtidige indkøbsaftaler. Indkøbsdatasamarbejdet startede i 2016, og siden har SKI hvert år indhentet og bearbejdet indkøbsdata fra de deltagende kommuner for at finde effektiviseringspotentialer og opnå yderligere viden om kommunernes indkøbsmønstre. Viden om data deles med de deltagende kommuner i både samlede og individuelle analyser, der er udarbejdet efter behov. Alle rapporter har til formål at understøtte kommunerne i deres overvejelser om, hvordan de kan købe mest effektivt ind, fx ved at finde inspiration i andre kommuners resultater. I 2022 udarbejdede SKI analyser på baggrund af data fra 2021 fra 93 kommuner. Også professionshøjskolerne har leveret data til samarbejdet, og SKI ser frem til, at indkøbsdatasamarbejdet udbygges med det statslige indkøbsdata. Det er SKI’s ambition, at indkøbsdatasamarbejdet bliver en endnu større løftestang for bedre offentlige indkøb. Derfor valgte SKI i 2021 at hjemtage indhentning og bearbejdning af data fra de deltagende kommuner, som hidtil har været varetaget af en ekstern samarbejdspartner. Ved at hjemtage kategoriseringsarbejdet sikrer SKI en bedre og mere fleksibel kategorisering, der gør det muligt hurtigt at fokusere på nye områder af data, når behovet opstår. Ved hjælp af machine learning har SKI’s analyseafdeling brugt 2021 på at bygge og forbedre den algoritme, der kategoriserer data. Formålet er at optimere anvendeligheden af de data, SKI indhenter, så det på sigt bliver muligt at trække analyser hyppigere og grave endnu dybere i data. Alt sammen så SKI kan målrette analyserne mest muligt til den enkelte organisations behov. I efteråret 2022 indgik SKI en aftale med Roskilde Universitetscenter, Center for forskning i offentligt-privat samspil, om samfinansiering af en ph. d. om offentlige indkøb. Ph. d.-studiet vil bestå af fire forskningsprojekter, der skal undersøge både den økonomiske effekt af det offentlige indkøbs organisering, herunder centrale rammeaftaler, dels sammenhængen mellem compliance og omkostninger til indkøb, effekter af klimarettede tiltag i offentlige indkøb og endelig forskelle og ligheder mellem offentligt og privat indkøb. Med samarbejdet om og med ph. d.-studiet bidrager SKI med vigtig viden om og indsigt i betydningen af offentlige indkøb, der kan understøtte en effektiv, bæredygtig og professionel udvikling af offentlige indkøb. Tæt dialog om inflation og stigende energipriserAllerede inden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 var inflationen begyndt at stige mange steder i verden, og efter invasionen forsatte denne udvikling – og ovenikøbet accelererede. Det skabte usikkerhed i markedet og i forhold til allerede indgåede kontrakter på tværs af den offentlige sektor, og det har selvsagt påvirket SKI’s arbejde lige siden i form af konkret stillingtagen til leverandørs ønsker om ekstraordinære prisstigninger og udvikling af et paradigme til brug for håndtering af den generelle inflationsproblemstilling. På stort set alle SKI’s rammeaftaler er der prisreguleringsmekanismer, som skal sikre, at priserne på aftalerne udvikler sig med markedspriserne. De eneste undtagelser er aftaler som fx brændstof og flyrejser, hvor priserne automatisk følger markedsprisudviklingen fratrukket en fast rabat til SKI’s kunder. SKI undersøger konsekvent i forbindelse med både markedsdialogen og i udbudsprocessen, hvilket prisreguleringsindeks eller mix af indeks, der er bedst egnet for det konkrete aftaleområde. Den øgede inflation og de stigende energipriser medførte dog, at flere leverandører anførte, at de allerede indgåede aftalers prisreguleringsmekanismer ikke matchede markedsudviklingen. Derfor har SKI intensiveret dialogen med markederne for at identificere prisreguleringsmekanismer, der i højere grad er anvendelige i en højinflationstid. I 2022 har en række leverandører henvendt sig til SKI med ønsket om ekstraordinære prisreguleringer som følge af den stigende inflation og høje energipriser. På enkelte af SKI’s aftaler har det været nødvendigt at imødekomme leverandørernes ønske for at sikre forsyningssikkerheden på de fællesoffentlige aftaler. Størstedelen af leverandørerne, der har henvendt sig, er leverandører på SKI’s vareaftaler. SKI har i forbindelse med hver eneste henvendelse indgået i dialog med leverandøren og konkret vurderet muligheden for at imødekomme leverandørens forespørgsel. SKI har i tre tilfælde vurderet, at det var nødvendigt at imødekomme leverandørens ønske om ekstraordinær prisregulering, idet der ellers ville være en betydelig risiko for forsyningsstop. Der er således foretaget ekstraordinære prisreguleringer på aftalen for vejsalt og på to af SKI’s fødevareaftaler. Det er en svær balancegang, hvor SKI både skal inddrage hensynet til forsyningssikkerheden, den juridiske begrænsede mulighed for at foretage ændringer i eksisterende kontrakter grundet uforudsete forhold, og hensynet til den offentlige økonomi. Spørgsmålet om ekstraordinære prisreguleringer i usikre tider er en politisk udfordring og en svær balancegang. Det er SKI’s ambition og formål at skabe økonomisk råderum for den offentlige sektor gennem sikring af de bedste priser i markedet. Samtidig skal SKI forholde sig til den juridiske virkelighed, hvor handlerummet er begrænset til ændringsklausuler i de gældende kontrakter og udbudslovens ganske begrænsede ændringsregler. SKI har dog også et ansvar for at understøtte en sund konkurrence og for at sikre forsyningssikkerhed til de offentlige kunder, der er afhængige af at aftaleleverandørerne kan levere fx fødevarer til de offentlige institutioner. SKI har mødtes med de relevante brancheorganisationer og drøftet rammerne for ekstraordinære reguleringer på eksisterende aftaler og eventuelle justeringer af anvendelsen af prisreguleringsmekanismer på fremtidige aftaler. SKI valgte derudover i sommeren 2022 at implementere en række ændringer for fremtidige aftaler, for at reducere risikøn for, at leverandørerne pålægger en risikopræmie og dermed byder ind med for høje startpriser. Ændringerne omfatter bl. a. at prisreguleringen starter fra tilbudstidspunktet og ikke først fra ikrafttræden, og at prisreguleringer gennemføres hyppigere. Herudover bliver indarbejdelsen af såkaldte hardship-klausuler, der skal give SKI bedre muligheder for at foretage kontraktændringer uden at skulle benytte udbudslovens § 183 om uforudsete forhold, nøje overvejet i de konkrete aftaler. Sanktionspakke 5 og SKI’s indhentning af erklæringer fra leverandører til SKI’s aftalerRuslands invasion af Ukraine medførte et chok i den vestlige verden og rejste bl. a. spørgsmål om, hvorvidt der var russiske underleverandører på SKI’s aftaler. SKI iværksatte straks en kortlægning af, hvorvidt der var russiske underleverandører på SKI’s aftaler. Kortlægningen viste, at SKI ikke havde tildelt aftaler til russiske leverandører, ligesom der heller ikke var russisk ejede leverandører. SKI bad derudover leverandørerne oplyse, om a) de sælger varer, tjenesteydelser eller software fra Rusland, og b) om der indgår komponenter eller tjenesteydelser fra Rusland i de varer og tjenesteydelser, de sælger. Langt størstedelen af leverandørerne svarede, og ud fra oplysningerne var 224 ud af samlet 285. 000 varelinjer berørt. Det drejede sig bl. a. om trævarer og enkelte stykker software inden for bl. a. anti-virus. De pågældende leverandører meddelte, at de var i gang med at finde alternative underleverandører. Indtil varerne blev skiftet ud, valgte SKI at markere varelinjerne i SKI-kataloget, så de offentlige organisationer let kunne se de russiske varer og dermed fravælge dem, når de købte ind. Markeringen gav samtidig de offentlige organisationer en tryghed for, at de ikke købte russisk, når de handlede via SKI. SKI kunne ikke uden videre påbyde leverandørerne at stoppe al sourcing fra Rusland, da der ikke var indført et forbud mod russiske varer. Samtidig var SKI opmærksomme på ikke at ramme de danske leverandører, der uforvarende havde købt og betalt for russiske varer før krigen. Fx byggemarkedet, der allerede var lagerførende af krydsfiner fra Rusland, og hvor et stop for salget ville ramme byggemarkedet og ikke Rusland. SKI opfordrede derfor kunderne af fx trævarer til at kontakte leverandøren, hvis de var i tvivl om, hvorvidt indkøbet ville forudsætte yderligere import fra Rusland. EU-Kommissionen vedtog via ændringsforordning 2022/576 af 8. april 2022, også kaldet sanktionspakke 5, et forbud mod deltagelse af russiske, juridiske personer på offentlige kontrakter og koncessionskontrakter. For SKI’s kunder var betydningen af sanktionspakke 5, at de enkeltvist skulle rette henvendelse til alle leverandører på de SKI-aftaler, de måtte anvende, med krav om en erklæring om at den pågældende leverandør ikke havde russiske underleverandører. Indhentningen af disse erklæringer ville således være temmelig byrdefuld og ressourcekrævende for både kunder og leverandører, der ville skulle håndtere enslydende henvendelser fra de mange offentlige kunder. SKI valgte derfor som en service til både kunder og leverandører at foretage indsamling af erklæringerne på rammeaftaleniveau. Kunderne kunne dermed nemt få adgang til erklæringerne, som kunne anvendes i forbindelse med indgåelse af erklæringerne for deres leveringsaftaler. De modtagne erklæringer blev lagt på den relevante aftaleside på www. ski. dk. Der har været stor opbakning fra leverandørerne, som med enkelte undtagelser har indsendt erklæringerne til SKI, og der var været en god dialog om håndtering og videre proces. Fremtiden er digitalSKI har igangsat en vifte af udviklingsprojekter vedrørende digital understøttelse. Formålet er at understøtte, at SKI fortsat er den foretrukne samarbejdspartner inden for indkøb ved at gøre selv det komplekse indkøb så nemt som muligt via øget brug af digitalisering. Det gælder både digitalisering af kundernes indkøbsproces, digitalisering af interne arbejdsprocesser og i forhold til leverandørernes indgang til SKI. For at sikre den nødvendige ressourcemæssige prioritering og opfølgning af de mange projekter, blev der i begyndelsen af 2022 implementeret en ny projektprioritering og projektopfølgning i SKI, der skal understøtte, at SKI gradvist får modnet og kvalificeret ideer til udviklingsprojekter, herunder it-projekter, samt sikrer en tværgående prioritering af udviklingsressourcerne. Udviklings- og it-projekter er ofte komplekse, og det er derfor helt afgørende, at SKI har en struktureret og professionel tilgang til styringen af disse. Når leverandørerne skal indberette deres omsætning på SKI’s aftaler, har det hidtil foregået på en platform, der var administrativt tungt for leverandørerne at benytte, og som var baseret på forældet teknologi, som ikke længere blev vedligeholdt i markedet. Det medførte unødvendige transaktionsomkostninger for leverandørerne og for SKI, ligesom systemet var teknisk og sikkerhedsmæssigt sårbart. Derfor gennemførte SKI i 2022 et moderniseringsprojekt af www. lev. ski. dk, hvilket har ledt til udviklingen af et helt nyt it-system til leverandørernes indrapportering. Udvalgte leverandører har deltaget meget aktivt og konstruktivt, bl. a. gennem leverandørtest af den nye, moderniserede løsning, der nu sker via ski. dk. Formålet er at gøre indberetningen så smidig og så lidt byrdefuld som muligt. Den nye løsning er implementeret primo 2023. Et andet vigtigt projekt, som blev igangsat i 2022, er moderniseringen af SKI’s Business Intelligence. SKI har mange selvstændige datakilder som fx det kommunale indkøbsdata, SKI’s kataloger, leverandørernes indrapporteringer, SKI’s økonomi- og tidsregistreringssystemer m. m., men disse datakilder har ikke været integrerede. Med projektet bliver SKI’s forskellige datakilder knyttet sømløst sammen således, at eksisterende analyser kan laves mere effektivt, ligesom nye analyser kan laves hurtigt. Fx vil det nu blive let at lave analyser af den kommunale compliance på SKI’s aftaler og analyser af det miljømærkede indkøbs andel af omsætningen på SKI’s aftaler helt med på produktniveau. Projektet – der forventes afsluttet i sommeren 2023 – indeholder en option på at stille blandt andet kommunale indkøbsdata til direkte rådighed for de kommunale deltagere via en dedikeret portal. Endelig har SKI i 2022 målrettet arbejdet på digital understøttelse af de offentlige kunders indkøbsoplevelse, hvor særligt anskaffelser via dynamiske indkøbssystemer har været i fokus. Her har SKI således udviklet egen systemunderstøttelse, der understøtter indkøbet fra a-z, jf. også nedenfor. Øget værdi gennem anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer i SKISKI har de seneste år introduceret indkøbsproceduren dynamisk indkøbssystem (DIS) på indkøbskategorier, hvor rammeaftaler ikke er velegnede redskaber. Rammeaftaler er velegnede til indkøbskategorier med et relativt standardiseret sortiment, der forhandles over flere år, og hvor kundebehovene ikke er unikke. Rammeaftaler er derimod ikke velegnede til indkøbskategorier, hvor der er en hastig produktudvikling eller hvor kundernes behov er meget forskelligartede. SKI’s dynamiske indkøbssystemer er en elektronisk indkøbsproces, hvor de offentlige kunder ved hvert indkøb gennemfører en ny konkurrenceudsættelse blandt leverandørerne, og hvor der ikke er noget fast sortiment. Det betyder at man som kunde selv skal udforme kravspecifikation og evaluere de potentielt mange indkomne tilbud. Den digitale understøttelse er derfor alfa og omega. Leverandørerne kan omvendt tilbyde deres nyeste løsninger til kunderne og skræddersy deres tilbud til kundernes unikke behov. Det understøtter at kunderne ikke skal fortage flere suppleringskøb til standardiserede løsninger for at kunne anvende fx it-løsninger hensigtsmæssigt. Samtidig sikrer det, at flere ydelser kan konkurrenceudsættes end det almindelige rammeaftale-setup giver mulighed for. Endelig er systemet altid åbent for nye leverandører, hvilket dermed giver adgang til flere små og mellemstore virksomheder end på SKI’s rammeaftaler. SKI udviklede i 2021 en digital løsning til dynamiske indkøbssystemer. Den digitale løsning skal sikre, at det er så nemt som muligt for kunderne at foretage indkøb på de dynamiske indkøbssystemer, selvom SKI ikke som på en rammeaftale har defineret sortiment, evalueringsmodeller mm. SKI har udviklet løsningen for at sikre understøttelse af hele kundens indkøbsproces og en høj grad af brugervenlighed. Samtidig betyder ejerskabet til en egenudviklet digital løsning, at SKI har mulighed for at genbruge og tilpasse løsningen i forbindelse med introduktion af dynamiske indkøbssystemer på mange nye indkøbskategorier. I foråret 2022 trådte det dynamiske indkøbssystem for AV-løsninger i drift. Her kan de offentlige institutioner foretage konkrete indkøb blandt et bredt udsnit af leverandørerne i markedet, hvor der er behov for samlede, skræddersyede eller niche-løsninger. Det kan fx være grønne krav til indkøbet eller en AV-løsning, der skal passer ind i et eksisterende miljø. Det dynamiske indkøbssystem indeholder desuden et inspirationskatalog fra leverandører på aftalen, hvor man kan se udvalgte AV-løsninger og få indblik i hvilke muligheder og løsninger, der er på markedet. Fremtidens it-paletMarkedet for it-ydelser er i hastig udvikling, og samfundet står derudover over for flere store udfordringer i de kommende år, som digitaliseringen kan bidrage til at løse. Det gælder blandt andet manglen på arbejdskraft, indfrielsen af miljø- og klimamål, et nødvendigt øget fokus på cybersikkerhed, hvilket blandt andet medfører et behov for nye, innovative løsninger. Det er afgørende, at SKI’s it-aftaler også i fremtiden rammer de offentlige myndigheders behov, og derfor har SKI i 2022 fået gennemført en analyse af fremtidige it-behov i den offentlige sektor. Analysen er baseret på en lang række interviews med både kunder, leverandører og øvrige relevante interessenter og har derudover analyseret offentlige myndigheders indkøb gennem opslag i TED-databasen, indkøbsdata mv. Rapporten har mundet ud i en kortlægning af en række tendenser på it-området samt en række anbefalinger til SKI’s udvikling af fremtidens it-palet. SKI har på den baggrund identificeret fire forretningsområder, som SKI arbejder videre med som led i at fremtidssikre it-paletten. De fire områder dækker over konsulentydelser relateret til it, udviklingsprojekter, cybersikkerhed samt IoT og datånalyser. SKI vil i 2023 og 2024 gennemføre selvstændige analyser af hvert af de fire forretningsområder, startende med konsulentydelser relateret til it samt udviklingsprojekter med efterfølgende udbud som forventeligt starter op i august 2023. Den nye udbudslov er trådt i kraft med bredere adgang til fleksible udbudsformerDen 1. juli 2022 trådte den nye udbudslov i kraft efter flere års evaluering. SKI har igennem hele forløbet haft en tæt dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stillede i samarbejde med DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, IKA, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Danske Regioner og KL syv konkrete forslag til ændringer. De foreslåede ændringerne har haft sigte på at gøre udbudsloven mere fleksibel, give lettere adgang til små og mellemstore virksomheder og understøtte innovation og mindske transaktionsomkostningerne for både tilbudsgivere og ordregivere. Det har været et virkelig godt samarbejde og et godt eksempel på, at leverandører og ordregivere kan finde fælles fodslag. Det er de offentlige ordregivere, der sammen med leverandørerne bedst kender effekterne af bestemmelserne i udbudsloven. De syv fælles forslag var således også et udtryk for, at der er et fælles ønske om at reducere mængden af ikke-værdiskabende bestemmelser i udbudsloven. SKI stillede derudover selv en række andre forslag til udbudsloven, og i starten af 2022 blev SKI’s administrerende direktør, Signe Lynggård Madsen, inviteret til eksperthøring i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor der både var lejlighed til at løfte de fælles forslag og indkøb mere generelt. Det er desværre ikke alle forslagene, der er kommet med i den nye udbudslov, men der er dog tilføjet afgørende ændringer. Det er således blevet ændret, så afslagsskrivelser til forbigåede tilbudsgivere i forbindelse med optagelse i dynamiske indkøbssystemer alene skal sendes på anmodning fra berørte tilbudsgivere. Det er en vigtig justering, som reducerer transaktionsomkostningerne markant. Derudover er adgangen til at anvende fleksible udbudsprocedurer udvidet, der er kommet bedre mulighed for at opdatere og udvide sortiment i kontraktens løbetid, og adgangen til at tilpasse udbudsmaterialet i udbudsprocessen er tydeliggjort. Fællesindkøb af sundhedsprodukter sikrer høj kvalitet og større råderum i kommunerneDe seneste år har SKI som led i det kommunale indkøbsprogram udviklet en pulje af aftaler inden for sundhedsprodukter, der skal bidrage til at sikre en ensartet, høj kvalitet for borgerne og frigøre ressourcer i kommunerne. Aftalen 50. 95 Sygeplejeartikler har været i drift siden 2020 og kom godt fra start. Derudover har SKI siden 2020 haft en aftale for genbrugshjælpemidler, og i 2022 blev endnu en aftale på genbrugshjælpemidler sat i drift. Genbrugshjælpemiddel området dækker aktuelt 26 delaftaler på tværs af en række hjælpemidler. Derudover er der yderligere to nye sundhedsaftaler, urologiprodukter og diabetesprodukter, under udarbejdelse, som yderligere skal styrke et fælleskommunalt indkøb af sundhedsprodukter. Indkøbsdata viser nemlig, at der er stor forskel på, hvad kommunerne betaler for nøjagtigt samme produkter inden for disse to områder. Ved at pulje indkøbet får det offentlige samlet set bedre priser og får dermed frigjort midler. Områderne falder ind under servicelovens § 112, hvor SKI har erfaring fra flere udbud af genbrugshjælpemidler og bleer. Der er derfor et velafprøvet koncept for, hvordan SKI i tillæg til markedsdialogen og samarbejdet med kommunerne og kommunernes fagpersoner også sikrer en god brugerinddragelse. Det tætte samarbejde med både brugere og marked skal også være med til at sikre, at SKI’s to nye sundhedsaftaler tilgodeser både brugernes ønsker og behov og markedets løsninger, tilbud og muligheder. Diabetesprodukter har opnået en virkelig flot tilslutning på 93 kommuner. Derfor har SKI også valgt at opdele aftalen i to geografiske delaftaler (øst/vest), og der er desuden udbudt en separat delaftale på GCM’er, der er digitale glukosemålere, som gør, at borgeren ikke behøver selv at teste blodsukkerniveauet. Tilslutningen på aftalen for urologiprodukter gennemføres i april 2023, og SKI kommer til at udbyde et forholdsvist bredt sortiment, som forventeligt vil medføre, at kommunerne kan få dækket deres behov på tværs af forskelle i bevillingspraksis. SKI forventer, at aftalen på diabetesartikler træder i kraft i Q3 2023, mens aftalen for urologiprodukter træder i kraft i Q1 2024. SKI’s leverandører er mange - og både store og småSom offentlige ordregivere skal vi understøtte en effektiv konkurrence om de offentlige opgaver. Det gælder også for SKI’s aftaler, der dækker ca. 3 procent af det samlede offentlige indkøb. Konkurrenceudsættelsen skal ske under hensyntagen til de pågældende markeder. Derfor starter SKI alle udbud med en grundig markedsanalyse, der giver indblik i, hvor stor en andel aftalen vil udgøre af markedet, hvordan markedet er sat sammen, og hvordan den offentlige sektors behov bedst kan sikres. I markedsanalyserne er der også et stærkt fokus på konkurrencesituationen både på kort og på længere sigt. Markedsanalyserne fører ofte til, at SKI opdeler rammeaftalerne i delaftaler, hvilket dermed også bidrager både til at understøtte solide markeder med sund konkurrence på både kort og langt sigt. SKI udbyder ofte kontrakter på vareområder med et ensartet indkøbsbehov, hvor der er et etableret og modent marked. De mest standardiserede varer er oftest produceret langt fra Danmark. Det gælder fx typisk produkter inden for it og tele, som udgør knap to tredjedele af det offentliges brug af SKI-aftalerne. Her er tale om globale værdikæder, som er domineret af stordrift og store virksomheder. Det kræver stærke indkøbskræfter at skabe konkurrence på disse markeder, og fællesindkøb er dermed en forudsætning for, at Danmarks offentlige sektor opnår bedst mulige vilkår og priser. I 2022 var der 799 forskellige leverandører på tværs af SKI’s aftaler. Heraf havde 62 pct. af leverandørerne færre end 50 ansatte. Ses der på virksomheder med færre end 250 ansatte, udgør de 83 pct. af leverandørerne hos SKI. Tabellen nedenfor viser andelen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) på tværs af SKI’s rammeaftaler i 2022VirksomhedskategoriAntal ansatteRelativ fordeling (%)Små0 – 4962Mellemstore50 – 24920Store250 – 9996Meget store1000 -4Ukendtn/a8Kilde: Antal ansatte er trukket fra CVR-registret. ”Ukendt” dækker over, at der ikke er datai CVR-registret, fx fordi virksomheden er registreret i udlandet. Andelen af virksomheder med færre end 50 ansatte på SKI’s aftaler har været stigende syv år i træk. Også i 2023 forventes andelen at stige yderligere, blandt andet som følge af at SKI introducerer dynamiske indkøbssystemer på flere indkøbsområder. SKI's leverandører er samtidig fordelt over det meste af landet. Af landets 98 kommuner har 86 en hjemmehørende SKI-leverandør – hvoraf flere har filialer i andre kommuner. Det gælder eksempelvis bilforhandlere på SKI’s bilaftale og hoteller på hotel- og konferenceaftalerne. Disse leverandører tælles kun med i hjemstedskommunen. Besparelser og benchmark på SKI-aftalerneNår SKI udvikler en ny rammeaftale, analyserer vi altid besparelsespotentialet for den offentlige sektor under et. Vi tager afsæt i de hidtidige priser fra fakturadata eller markedsdata. Den enkelte organisations præcise besparelse afhænger dog af den konkrete indkøbssammensætning. Samlet set har SKI’s samlede portefølje af rammeaftaler har genereret et varigt besparelsespotentiale på i alt 2,2 mia. kr. sammenlignet med 2011. Data taler deres tydelige sprog: En ny analyse fra det kommunale indkøbsdatasamarbejde viser, at jo mere en kommune benytter de fælleskommunale aftaler fra SKI, desto mindre er det samlede indkøb pr. indbygger. Løbende dialog om frit valg af genoptræningSKI’s datterselskab FritValgService har siden 2018 arbejdet med at implementere frit valg af genoptræning i henhold til sundhedslovens §140. En opgave, som KL fik ansvaret for at udvikle og implementere, og som i juni 2018 blev overdraget til SKI. I 2019 gik www. mingenoptræning. dk i luften, og gjorde det frie valg muligt i praksis. I 2020 overgik ordningen til drift og den er nu godt implementeret i landets kommuner. I 2022 har FritValgService driftet portalen www. mingenoptræning. dk, herunder løbende besvaret henvendelser om brug fra leverandører og kommuner, samt varetaget prisopdatering og foretaget en konsolidering af den grundlæggende funktionalitet. SKI’s arrangementer trækker fortsat mange deltagereSKI afholder en bred vifte af arrangementer for medarbejdere i hele Indkøbsdanmark – bl. a. opstartsmøder, erfa-møder, netværksmøder og temadage. I 2022 blev det i alt til 138 arrangementer med knapt 5. 000 deltagere. På baggrund af deltagernes store tilfredshed med muligheden for at deltage online, fastholdt SKI i 2022 i høj grad onlinearrangementer. De er i corona-tiden blevet et populært supplement til de fysiske arrangementer og er især anvendelige og populære ved korte informationsmøder, hvor den sparede transporttid gør, at flere kan prioritere at deltage. De fysiske arrangementer har dog været savnet af mange og er vendt tilbage med fornyet styrke. De muligheder, de fysiske møder giver for dialog, videndeling og netværk, kan ikke erstattes af onlinearrangementer. De to arrangementstyper supplerer hinanden godt, og derfor vil begge typer også fremover være tilgængelige for SKI’s kunder. Deltagerne evaluerede også i 2022 både online- og fysiske arrangementer rigtig højt med en gennemsnitlig score på 4,4 ud af 5. Den store tilfredshed afspejlede sig også i deltagerantallet, der i 2022 endnu en gang slog rekord og blev det højeste nogensinde. Efter 2½ års tvunget pause kunne SKI igen gennemføre Årsdage for offentligt indkøb. Denne gang fandt dagene sted den 31. maj i Horsens og den 2. juni i København. Mere end 600 offentlige indkøbere deltog i dagene, hvor fokus var på bæredygtige indkøb og kontraktstyring. Deltagernes tilbagemelding var meget positive – fagligt interessante indlæg, inspiration og tid til netværk. Finansiel udvikling i 2022 og årets resultatResultatet for 2022 blev på knap 47 mio. kr. før skat. Det er 6,5 mio. kr. mere end i 2021. Det flotte resultat kan primært forklares med en fortsat stor stigning i omsætningen på SKI’s aftaler. Overskuddet investeres i indkøbsløsninger og aftaler som understøtter råderum og bæredygtighed til gavn for brugerne i den offentlige sektor. I 2022 rundede omsætningen på SKI’s aftaler 13½ mia. kr. , hvilket var en stigning på godt 1,3 mia. kr. (11%) i forhold til året før. Det betød samtidig, at SKI’s indtægter for første gang rundede 200 mio. kr. SKI’s aftaleomsætning er efterhånden fordelt på en række områder, der hver især har en betydelig størrelse, men som også samtidig har potentiale for yderligere vækst. Fordelingen af aftaleomsætningen på forretningsgrupper fremgår af figuren nedenfor. SKI’s aftaleomsætning 2022 fordelt på forretningsgrupperVæksten i aftaleomsætningen fra 2021 til 2021 har på samme måde været fordelt over en række forskellige kundesegmenter, hvoraf de største kundesegmenter fortsat er kommunerne og ministerierne. Disse to kundegrupper er bl. a. gået sammen om en række fællesoffentlige aftaler i SKI, hvilket medvirker til at gøre dem til de største brugere af SKI. SKI’s rammeaftaleomsætning 2015-2022Forventningen til 2023SKI har for 2023 budgetteret med et overskud på 15 mio. kr. før skat. Det reducerede overskud skal ses i lyset af, at SKI forventer at investere store midler i udviklingen af service- og værditilbuddet til den offentlige sektor for også i fremtiden at kunne levere på det niveau, der har fået omsætning på aftalerne til at stige med 150% på 7 år. Investeringerne har både karakter af varige omkostninger såsom flere medarbejdere til at udbyde aftaler og servicere SKI’s kunder og engangsinvesteringer i SKI’s it-infrastruktur. Som noget nyt investeres der desuden betydelige midler i en digitalisering af kundernes brug af SKI’s aftaler. Denne indsats – der skal gøre det offentlige indkøb nemmere og mindre transaktionsomkostningstungt – påbegyndtes i 2022 men tager for alvor fart i 2023.