Management's review
Beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter:Grundlaget for fondens virkeNordea-fonden er en erhvervsdrivende fond etableret i 1989 og underlagt Lov om erhvervsdrivende fonde. De historiske rødder i sparekasserne guider fonden i forhold til, hvor uddelingerne skal hen – nemlig derhen, hvor kapitalen oprinder fra: befolkningen i hele landet. Fonden tilstræber, at uddelinger er drevet af og afspejler efterspørgsel og tendenser i samfundet. Siden fonden blev stiftet og frem til og med 2023, er der uddelt 7,7 mia. kr. til almennyttige formål i hele landet. Fonden har pr. 31. december 2023 en egenkapital på 15,5 mia. kr. Se www. nordea-fonden. dk/økonomiGenerel information om Nordea-fonden findes på fondens hjemmeside www. nordea-fonden. dk, der er fondens primære kommunikationskanal. Her findes eksempelvis• vedtægter• årsrapporter• politikker• strategier• ansøgningsprocedurer• værktøjer til ansøgere• oversigt over uddelinger• redegørelse for god fondsledelse• økonomiske nøgletal• organisation• bestyrelseFondens vedtægter udgør sammen med fondens værdier og mission det samlede grundlag for fondens virke. Vedtægter: Fondens formål er, alt efter bestyrelsens frie skøn, at virke for almennyttige og velgørende formål (formålsbestemmelse §4). Værdier: Fondens værdier: Engagement, Respekt og Ordentlighed sætter retning for alle fondens handlinger i det daglige virke. Mission: Fondens mission er at støtte gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Strategi: Med afsæt i ovenstående vedtægter, værdier og mission organiserer fonden sit arbejde efter en samlet strategi, der består af en hovedstrategi for uddelinger og fire understøttende delstrategier for opfølgning på uddelinger, kommunikation og videndeling, investeringer og fondens ejendom. Hoved- og delstrategier opdateres hvert tredje eller femte år, og bestyrelsen evaluerer årligt den samlede strategi. Den løbende fremdrift monitoreres kvartalsvis med henblik på at foretage eventuelle ændringer i tilknyttede handlingsplaner og pejlemærker. De fire ovennævnte elementer udgør sammen med en række formalia og politikker bestyrelsens arbejdsgrundlag, som gennemgås og eventuelt tilpasses årligt. Læs mere om fondens virke på hjemmesiden www. nordeafonden. dk/om-osFonden benytter ESG som et ledelsesværktøj til at udfolde sit engagement for en bæredygtig samfundsudvikling. ESG står for "Environmental, Social and Governance", dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, og omtales i fondens kontekst samlet som bæredygtighed. Fonden har valgt at integrere sin ESG-indsats på tre planer: investeringer, uddelinger og egen organisation. Fonden ønsker med sine strategier og handlinger at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Fondens formue er skabt ved indskud af kapital i form af aktier – 1,9 mia. kr. – i Sparekassen SDS, da den blev omdannet til et aktieselskab i 1989 under navnet Sparekassen SDS A/S, senere Unibank A/S. Sidenhen fusionerede Unibank A/S med Nordea Bank AB (nu Nordea Bank Abp). Fonden er en langsigtet investor i Nordea Bank Abp, der er den største bank i Norden. Nordea Bank Abps aktiviteter i Danmark gør denne til den næststørste bank i landet. Nordea-fondens historie er formidlet her: https://nordeafonden. dk/om-os/historieBørn og unge godt på vej253,9 mio. kr. til 92 projekterÅrets største uddeling under fokusområdet ”Børn og unge godt på vej” var til at fortsætte indsatsen ”Get2Sport” (Danmarks Idrætsforbund, 19,0 mio. kr. ) med fokus på en større bredde i aktiviteter og på at styrke pigers og de mindste børns deltagelse. Flere uddelinger var rettet mod at styrke børn og unges fritidsaktiviteter og muligheder for at mødes, f. eks. : ”Skatehal Musicon” (Roskilde Kommune, 20,5 mio. kr. ) og ”Nørrebro samles på banen” (Boligselskabet AKB 5,5 mio. kr. )Børn og unges mentale sundhedFlere foreninger fik støtte til at fortsætte en indsats for at forebygge mistrivsel og styrke børn og unges mentale sundhed. Foreningen Det Sociale Netværk fik 12,0 mio. kr. i støtte til projektet ”Headspace Family”, hvor pårørende og familier til unge, der oplever mistrivsel, får mulighed for hjælp og rådgivning. KRK-INUA (Ungdommens Røde Kors i Grønland) fik støtte til projektet ”Handlekraft når livet gør ondt”, hvor unge trænes i at give andre unge psykisk førstehjælp i svære livsperioder, f. eks. i forbindelse med forældres skilsmisse eller misbrug (KRK-INUA 5,9 mio. kr. ). Børns forhold til deres forældre var også et tema i en analyse, der blev gennemført og offentliggjort med støtte fra fonden under samarbejdet ”Børn og unges stemmer” (Børns Vilkår, 10 mio. kr. i 2021). Analysen, der omfattede børn i 6. og 9. klasse, pegede bl. a. på, at det er vigtigt for børn, at forældre lytter og forsøger at sætte sig i børnenes sted. Fonden udvidede i 2023 sit samarbejde med Børns Vilkår til også at omfatte inddragelse af børn i fondens arbejde med udvalgte aktiviteter inden for fokusområdet ”Børn og unge godt på vej”’DIF Get2Sport, der hjælper idrætsforeningerne og børnene i landets udsatte boligområder, får vigtig støtte fra Nordea-fonden. Støtten giver kraft til udviklingen i boligområderne i 2023-25 og har blandt andet betydet, at 1. 982 har deltaget i fodboldskoler og 159 i håndboldskoler i 2023VærkstedspuljenFokuspuljen ”Værkstedspuljen” på 100 mio. kr. blev lanceret og åbnet for ansøgninger i juni med ansøgningsfrist i efteråret 2023. Målgruppen var erhvervsskoler og FGU-institutioner i hele landet. Der kunne søges fra 1,0 mio. kr. til at etablere og opgradere værksteder, indkøbe eller leje maskiner og udstyr og i tilknytning hertil, kompetenceudvikling af undervisere. Fonden oplevede stor efterspørgsel og modtog 68 ansøgninger fra 45 erhvervsskoler og 23 FGU-institutioner. I alt 30 skoler fordelt på 57 fysiske lokationer fik i december 2023 støtte til et samlet beløb på 100,5 mio. kr. Støtten blev givet til et bredt udsnit af faglige hovedområder og typer af udstyr såsom CNC-fræsere, drejebænke, 3D-printere, fiberskærere, pladesakse og kantpressere, markrobotter og præcisionsgødningsudstyr. Der blev f. eks. støttet demolabs med simulationsmaskiner, hvor elever kan øve sig i at smede, lakere eller svejse i den virtuelle verden. Dertil et energihus, som demonstrerer de grønne energiformer og løsninger for el- og vvs-uddannelserne, og et værksted, som simulerer et butikscenter indrettet med “frontoffice” med varepræsentation, pop-up shops, mobilrobotter m. m. og et “backoffice” med kontormiljø med arbejdsstationer og fordybelsesrum. I 9 ud af 10 støttede projekter indgik kompetenceudvikling til at løfte undervisernes faglige niveau og sikre, at det indkøbte udstyr og opgraderede faciliteter kom til at bidrage til højere kvalitet i undervisningen og komme eleverne til gavn. Hovedparten af støttemodtagerne i puljen har forholdt sig til miljømæssig og social bæredygtighed. Der er bl. a. søgt støtte til, at værksteder etableres eller opgraderes i miljøvenlige materialer, eller der opsamles regnvand, som kan bruges til f. eks. vask af biler og vanding af forsøgsmarker. Flere har også søgt og modtaget støtte til indkøb af udstyr, som er med til at nedbringe CO₂-udledning, energiniveau og udledning af miljøfarlige og forurenende materialer fra værkstederne. Den sociale bæredygtighed har f. eks. afspejlet sig i støtte til indretning af værksteder med udstyr, som understøtter et ergonomisk bedre og mere sikkert arbejdsmiljø og at der etableres afskærmningsmuligheder og fordybelsesrum for elever, der har behov for at blive skærmet fra støj fra værktøj og maskiner i fællesområderne. Desuden er mange projekter udviklet med afsæt i en bred brugerinddragelse af både elever og undervisere, og flere værksteder vil være åbne for mange brugere, f. eks. brobygningselever, ungdomsskoler, skolehjemselever eller aftenskoler. Ud i det fri196,3 mio. kr. til 26 projekterÅrets største uddeling under fokusområdet ”Ud i det fri” var til ”Naturlands-byen på Doverodde Købmandsgård” (Thisted Kommune, 53,4 mio. kr. ), som er del af en større transformation af den historiske Købmandsgård i fiskerlejet Doverodde i Thy til et unikt mødested for naturdannelse, kultur og friluftsliv. Naturlandsbyen vil huse områdets foreninger samt give borgere og besøgende fra hele landet lettere adgang til aktiviteter og fællesskaber i naturen. F. eks. aktiviteter som sejlads, kano og kajak, SUP, havsvømning, vinterbadning, fiskeri, sankning, fordybelses-vandringer, overnatning i det fri, krible-krable-aktiviteter, åben-skole samt diverse biodiversitetstiltag som bikuber, insekthoteller m. v.Rekreativ infrastruktur – stier og ruterStøtten til ”Danmarks Naturstier – en omvej værd” (Naturstyrelsen, 50,0 mio. kr. ) markerer fondens mangeårige strategiske fokus på at understøtte rekreativ infrastruktur, der får flere ud i naturen. Over en femårig periode vil der blive udviklet et nationalt netværk af rekreative ruter, baseret på både eksisterende stier og etablering af nye samt udbygning af den samlede registrering og formidling af rekreative ruter på den nationale platform Udinaturen. dk. I 2023 fortsatte fondens strategiske samarbejde med foreningen Udvikling Hærvejen, der modtog 8,4 mio. kr. i støtte til udvikling af en evaluerings- og monitoreringsindsats, som skal sikre et langsigtet datagrundlag for udviklingen af Hærvejens vandre- og cykelruter. Der er herudover givet støtte til ”Hærvejs-projektet Vejle Kommune” (Vejle Kommune, 45,4 mio. kr. ), ”Hærvejen i Vejen Kommune” (Vejen Kommune, 3,8 mio. kr. ) ”Hærvejen i Brønderslev Kommune” (Brønderslev Kommune, 1,6 mio. kr. ), ”Hærvejen i Ålborg Kommune” (Ålborg Kommune, 1,5 mio. kr. ) og ”Naturrum Cimbrerhøjen” (Års FDF, 5,0 mio. kr. ).Støtte til naturetableringFonden fortsatte i 2023 samarbejdet med Den Danske Naturfond om støtte til naturetablering og formidling. Der blev desuden givet støtte til at bevare og formidle natur- og kulturarven på øen Koltur på Færøerne (Tjodsavnid/Færøernes Nationalmuseum, 15 mio. kr. ). Projektet skal både understøtte renovering og nybygning af faciliteter til formidling, forskning og undervisningMed over 53 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden kan Thisted Kommune nu etablere Naturlandsbyen i DoveroddeFærøernes Nationalmuseum modtog 15. mio. kr til bevaring og formidling af kulturarven på øen KolturLyst til at deltage331,2 mio. kr. til 77 projekterUnder fokusområdet ”Lyst til at deltage” var årets største uddeling 30,0 mio. kr. til etableringen af Kulturhus Hornslet (Foreningen Kulturgrunden). Uddelingen tegnede fondens strategiske fokus på at understøtte stedbundne lokale fællesskaber, som også var i fokus i ”Fra industrihal til Øhavsfabrik” (Fåborg-Midtfyn Kommune, 15,0 mio. kr. ), ”Projekt Aqtiv Esbjerg Strand” (Esbjerg Kommune, 12,2 mio. kr. ), ”Kulturhusbunkeren – første fase” (Fonden Ryesgade 7 S/I, 5,0 mio. kr. ) og ”Unge-huset på Fanø” (Fanø Kommune, 2,0 mio. kr. ).Fokuspuljen ”Kulturhuspuljen”, der blev lanceret primo 2023, gav kommunale såvel som foreningsdrevne kulturhuse mulighed for at søge mellem 0,2 og 1,0 mio. kr. til at udvikle deres mødested og etablere nye aktiviteter i deres lokalområde. Fonden oplevede stor efterspørgsel og modtog 254 ansøgninger, hvoraf 54 projekter modtog støtte på i alt 38,1 mio. kr. I størstedelen af de støttede projekter var der stort fokus på miljømæssig bæredygtighed. F. eks. CO2-besparende fællesspisninger, fælleshaver og dyrkning, klimavenlig mad og regenerativt land-brug – samt nye værksteder for grønne iværksættere og mødesteder med klimåktiviteter. Den sociale bæredygtighed var også på dagsordenen og afspejlede sig f. eks. i at øge tilgængeligheden for mennesker med fysisk eller psykisk handicap, eller aktivt at ind-drage unge i udvikling af aktiviteter og daglig styring af huset. F. eks. ”Ringkøbing Ungdomshus” (Foreningen Ringkøbing Station, 1 mio. kr. ), ”Et bæredygtigt ungehus på Mors” (Ung Kult, 1 mio. kr. ), ”Nyt udeområde ved Kulturfabrikken” (Guldborgsund Kommune, 0,9 mio. kr. ). I seks ud af 10 støttede projekter var der fokus på at tiltrække nye brugere og målgrupper i husene. Demokratisk dannelseFonden støttede flere projekter, der understøtter demokratisk dannelse og engagement hos børn og unge. F. eks. projektet ”Grundlovsfesten”, der efter et succesrigt pilotprojekt vil blive videreudviklet og udbredt til flere kommuner og skoler (Grundtvigsk Forum, 9,7 mio. kr. ), og ”Børnenes Nytårstale”, som gennemundervisningsforløb, events, produktion og udsendelse af børns nytårstaler på landsdækkende tv skal fremme børneinddragelse og styrke børn og unges samfundsengagement (UNICEF Danmark, 3,0 mio. kr. ). Endelig blev der givet støtte til en række projekter, der styrker elevdemokratiet og elevernes demokratiske selvtillid i grundskolen (”Valgugen”, Danske Skoleelever, 4,8 mio. kr. ) og på erhvervsskoler (”ElevfællesSKABER”, Erhvervsskolernes Elev Organisation, 8,4 mio. kr. ).Opfølgning på støttede projekterFonden havde i 2023 fortsat fokus på at videreudvikle og fastholde sin indsats for at følge støttede projekter. Den primære opgave var at monitorere, at støttede projekter blev gennemført som forudsat ved uddeling, men også at samarbejde med projektejere om tilpasninger og optimeringer undervejs i projektforløbet. Fonden afholdt to større videndelingsaktiviteter i form af net-værksseminarer for støttemodtagere med inspiration fra faglige eksperter og støttede projekters egen praksis: Et seminar handlede om bæredygtighed – den miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighed, og et havde temæt projekters forankring og værdiskabende evaluering. Akademiet for Samfundsengagerede Unge vil give unge mod til at engagere sig i samfundet og tilbyde konkrete redskaber, der kan omsætte engagement til handling. Projektet er støttet med 8,5 mio. kr. Liv i det lokale50,0 mio. kr. til 1. 600 projekterUnder fokusområdet ”Liv i det lokale” uddeles støtte på op til 0,2 mio. kr. til lokalt forankrede projekter, som fremmer gode liv gennem aktiviteter og fællesskaber. I 2023 blev der uddelt 50,0 mio. kr. til 1. 600 støttemodtagere fordelt over hele landet, i Grønland og på Færøerne. DelepuljenSom et led i fondens indsats for også at støtte de helt små initiativer og fællesskaber blev der desuden afviklet en "Dele-pulje", hvor haveforeninger, bylav, andelsboligforeninger m. m. kunne søge om støtte til deleudstyr på op til 15. 000 kr. I alt blev der uddelt 5,0 mio. kr. til 373 projekter, som på mangfoldig vis understøttede de lokale fællesskaber og eksemplificerede fondens øgede fokus på bæredygtighed. Legater til studieopholdI 2023 modtog 1. 126 studerende et legat til studieophold i udlandet, og der blev uddelt i alt 10,0 mio. kr. For en samlet fortegnelse over fondens uddelinger i 2023, se www. nordeafonden. dk/om-os/økonomi/uddelinger. I 2023 afviklede Nordea-fonden "Dele-puljen", som havde til formål at styrke de lokale fællesskaber og mindske ressourceforbruget. Der kunne søges op til 15. 000 kr. , og et væld af foreninger fra hele landet søgte støtte til fælles tidtagningsudstyr, trailere og plæneklippere. Fotøt stammer fra den fælles grejbank i Torup, på Halsnæs. TEMATISK INDSATS: EFTERSKOLERNES KØKKENTJANSEfterskolerne har fundet en ny opskrift, der er med til at skabe gode livMadkompetencer, livsduelighed og en god forståelse for bæredygtighed er vigtige ingredienser i et godt liv. Det er en af konklusionerne fra indsatsen ”Efterskolernes Køkkentjans”, der fra 2017-2023 har givet 15. 000 efterskoleelever i hele landet en bedre madforståelse og samtidig styrket kompetencerne hos køkkenpersonalet på over 100 af landets efterskoler. Bag indsatsen står Efterskolerne og videns- og forandringsorganisationen Madkulturen. Indsatsen er støttet med i alt 53,0 mio. kr. fra Nordea-fonden. Hos Karise Efterskole på Sydsjælland er hverdagen i køkkenet ikke helt, som den plejer. Der er hektisk aktivitet – både elever og køkkenpersonale har nemlig været på kursus. En af eleverne er Liva, der har nydt at være aktiv i køkkenet: ”Jeg var slet ikke klar over, at sund mad kan smage så godt. ”Kursusforløbet ”Køkkentjansens Klimakøkken” har været en øjenåbner for hende – ikke mindst fordi det praktiske arbejde også er blevet kombineret med vigtige samtaler om råvarer og sund kost. Nyt syn på madlavning og madspild I gamle dage ville eleverne have skrællet kartofler eller hjulpet med op-vasken. Men ved at inddrage dem i alle processer opnår de en større forståelse for, hvor madvarerne kommer fra, og eleverne får samtidig lyst til at prøve nye ting, som de ikke kender eller tidligere har afvist. Også Lonnie Schoppe, køkkenlærer fra Karise Efterskole, er begejstret for den nye virkelighed i køkkenet. Lone har også deltaget i kursusforløbet og har fået et helt andet syn på mad – og ikke mindst muligheden for at undgå madspild: ”I dag fryser vi alle rester ned. Vi laver chutney af trætte grøntsager eller bruger rester af havregrøden i brøddejen," siger hun. Formålet med kurserne har netop været at give køkkenpersonalet redskaber til at involvere eleverne på en god måde, men samtidig har forløbet også haft fokus på at få både ansatte og elever til at åbne øjnene for madspild og begrænse forbruget af madvarer, der har et stort klima-aftryk. Økonomisk gevinst og positiv effekt for klimætDen nye viden har også haft stor betydning for madbudgettet på Karise Efterskole, fordi køkkenet har fået et ekstra stort fokus på at undgå madspild; det har betydet, at de har holdt omkostningerne nede – til trods for de seneste års markante prisstigninger på fødevarer. Indsatsen har dermed både været en økonomisk gevinst og godt for klimæt. Livsduelighed for 15. 000 eleverKarise Efterskole er bare en af de flere end 100 efterskoler, der siden 2017 har været en del af ”Efterskolernes Køkkentjans”. Indsatsen begyndte som et pilotprojekt, men har hurtigt spredt sig til hele landet og har indtil videre involveret knap 15. 000 efterskoleelever. Efterskolernes formand, Torben Vind, peger på, at indsatsen har sat flere positive aftryk – ikke mindst, når det handler om at ruste de unge til fremtidens udfordringer: ”Målet har været at vække efterskoleelevernes lyst til at bruge tid i køkkenet og samtidig give dem viden, kompetencer og selvtillid til at kunne arbejde sammen med efterskolernes køkkenpersonale. Det er alt sammen noget, de kan tage med sig i deres videre liv,” siger han og tilføjer”Vi kan se, at madkompetencer, livsduelighed og en god forståelse for bæredygtighed er hinandens forudsætninger, og at de praktiske færdigheder, som en god køkkentjans giver de unge, er guld værd. ”Foruden den store, landsdækkende inddragelse af efterskoleelever vil 225 køkkenmedarbejdere rundt omkring på efterskolerne ved udgangen af 2024 have deltaget i et overbygningsforløb fra ”Køkkentjansens Klimakøkken” – og dermed være opkvalificeret til at lave mere klimavenlige retter med eleverne og reducere madspild, hvilket vedrører omkring 6 mio. efterskolemåltider årligt. Det er en omstilling, der vil gavne kommende generationer af efterskole-elever og ikke mindst klimæt. Spredningseffekt giver inspiration til andre indsatsområder I evalueringen af indsatsen står det klart, at den store landsdækkende efterspørgsel ikke mindst har været drevet at stærkt lokalt engagement hos de enkelte skoler, der også selv har stået for dialogerne med Nordea-fonden. Der er opstå et en spredningseffekt, som giver en stor positiv merværdi. Hos Nordea-fonden ser man derfor på, om tilgangen kan tænkes ind i lignende indsatser på andre områder; lige nu sker det f. eks. på højskoleområdet, hvor flere skoler byder ind med ideer og konkrete projekter, der skal skabe mere bæredygtighed på de enkelte skoler. Fakta om ”Efterskolernes Køkkentjans”Nordea-fonden støttede fra 2017-2020 det succesfulde udviklingsprojekt ”Efterskolernes Køkkentjans”, hvor 54 efterskoler deltog i køkkentjanskurser med fokus på elevinddragelse i madlavningen og styrkelse af madfællesskaber blandt eleverne. Projektet var et partnerskab mellem Efterskoleforeningen og Madkulturen. Fra 2021-2023 blev udviklingsprojektet videreført og udvidet pga. den store efterspørgsel. Efterskoler, der ønskede at sætte blus på elevernes køkkenkompetencer, madglæde og madfællesskab, har søgt støtte fra Nordea-fonden til kursusforløb og/eller faciliteter. Samlet har over 89 af landets efterskoler deltaget i indsatsen. 225 køkkenmedarbejdere rundt omkring på efterskolerne vil i udgangen af 2024 have deltaget i et overbygningsforløb fra ”Køkkentjansens Klimakøkken”. Formålet med ”Efterskolernes Køkkentjans” har været at udnytte efterskolekøkkenets potentiale som pædagogisk madlæringsrum til fulde, give eleverne viden og færdigheder inden for mad og måltider – samt styrke fællesskaber og unges livsduelighed. Samlet har Nordea-fonden støttet indsatsen med 53,0 mio. kr. Kommunikation og videndelingDelstrategien for kommunikation og videndeling gælder i perioden 2022 til 2024. I første halvår af 2023 gennemførte fondens sin bi-årlige ansøger- og interessentanalyse. I 2023-analysen var der særligt fokus på uddelingsstrategiens relevans, det brede kendskab til fonden, fondens indsats for øget bæredygtighed og ansøgeres oplevelse af processer og dialoger med fonden. Analysen understregede, at Nordea- fonden fortsat var kendt og anerkendt for at spille en vigtig rolle for det danske foreningsliv og civilsamfund. Der oplevedes stor tilfredshed med ansøgningsprocessen og projektsamarbejdet. Fondens øgede fokus på bæredygtighed mødte udbredt opbakning blandt ansøgerne; omkring 50 pct. af ansøgerne var positive, ca. 30 pct. skeptiske og 20 pct. usikre. Samlet set viste analysen, at Nordea- fonden havde et omdømme som en afgørende partner for civilsamfundet og foreningslivet. Fonden var anerkendt for at være landsdækkende, i øjenhøjde med ansøgere og støttemodtagere og en fond, der gjorde en stor indsats for at hjælpe ansøgere og støttemodtagere på vej. Der efterlystes mere rådgivning og bedre støtte, så ansøgerne kunne leve op til egne og fondens krav om i øget omfang at arbejde med bæredygtighed. Styrkelse af ansøgerrejsenI 2023 har fonden med input fra bl. a. ovennævnte analyse udviklet ny formidling af læring og inspiration til befordring af øget bæredygtighed i støttede projekter. Fonden har opdateret sin miniguide til bæredygtighed, hjælpe-værktøjer, webinarer og projektinspiration på hjemmesiden. Der er udviklet en ny systematisk tilgang til at teste puljer hos målgrupper før lancering. Inputtet fra tests har bidraget til at kvalificere kampagner ogI efteråret afviklede fonden to netværksseminarer om hhv. bæredygtighed i og forankring af projekter. Opsamling og læring fra seminarerne er formidlet på hjemmesidenansøgningsprocessen. Ved ansøgningsfrist modtager alle ansøgere til puljer et spørgeskema om, hvordan de har oplevet ansøgningsprocessen, hvilket giver nyttige input til evaluering og læring forud for udvikling af kommende puljer. F. eks. vurderede alle ansøgere til ”Værkstedspuljen” ansøgningsproces-sen til 4,5 på en skala fra 1-5. Videndeling og netværkFonden var til stede ved Naturmødet i Hirtshals, Idrætsmødet i Ålborg, Kulturmødet på Mors, Folkemødet på Bornholm samt en række mindre lokale begivenheder. Alle events har givet anledning til intensiv interessevaretagelse og øget dialog med potentielle ansøgere. Begivenhederne har også dannet ramme for flere faglige netværksmøder mellem støttemodtagere om temær såsom bæredygtighed, frivillighed og unges mentale trivsel. Fonden har i egne lokaler i Heerings Gård været vært for over 30 videndelingsarrangementer, enten fysiske konferencer, seminarer og workshops eller digitale aktiviteter i Studie Gode Liv. I efteråret gennemførtes to større fysiske netværksseminarer med deltagelse af projektledere fra støttede projekter. Emnerne var henholdsvis evaluering og forankring samt ESG og bæredygtighed. På fondens hjemmeside kan læses reportager fra flere af aktiviteterne. For medarbejderne i fondens administration afholdes i stigende omfang fælles, faglige inspirationsmøder, der kan styrke fondens rådgivning og metodiske kompetencer. Årets emner har bl. a. været tillid, frivillighed, involvering af slutbrugere i beslutninger, universelt design, AI og biodiversitet. Fortællinger om aftryk og arbejdsmetoderI 2023 valgte fonden at give ekstra formidlingskraft til større støttede projekter, som forventes at sætte aftryk af længere varighed i samfundet. Initiativerne tæller bl. a. styrkelse af Hærvejen som vandre- og cykeldestination, unges maddannelse gennem ”Efterskolernes Køkkentjans” og større enkeltstående projekter som ”Vand-kulturhuset på Papirøen” i København og ”Naturlandsbyen på Doverodde Købmandsgård” i Thy. Også fondens metodik for indarbejdelse af ESG/bæredygtighed på tværs af de strategiske dimensioner: investeringer, uddelinger og organisation har givet anledning til omverdenens interesse og øgede formidlingsindsatser. TEMATISK INDSATS: HÆRVEJENHærvejen bliver omformet til en ikonisk vandre- og cykelrute15 kommuner har nu for alvor skudt gang i arbejdet med at realisere visionen om at omforme Hærvejens cykel- og vandreruter til et ruteforløb med national og international tiltrækningskraft. Bag indsatsen står foreningen Udvikling Hærvejen og Nordea-fonden. Indtil videre har Nordea-fonden uddelt 107,0 mio. kr. til udvikling af Hærvejen, der i de kommende år kommer til at byde på en forbedret rute og en lang række nye aktiviteter, faciliteter, produkter og ydelser langs ruten – skræddersyet til brugernes ønsker. ”Hærvejen har et kæmpe potentiale. Vi er i fuld gang med at udvikle nye tiltag, der skal forbedre kvaliteten og det samlede tilbud til vandrere og cyklister langs ruten. Jeg er meget glad for, at 15 kommuner i samlet flok løfter indsatsen – og vi ser frem til at indfri de store potentialer til gavn for både Hærvejens gæster, lokalsamfund og erhvervsdrivende,” siger Per Bach Laursen, formand for foreningen Udvikling Hærvejen. Over 500 km i nordisk særklasseHærvejen har fra bronzealderen til begyndelse af moderne tid udgjort Jyllands hovedfærdselsåre for handlende, pilgrimme og godtfolk. I dag udgør Hærvejens over 500 sammenhængende km fra nord til syd stadig rammen om en unik natur- og kulturoplevelse, hvor rejsende kan søge hen for at finde ro og nærvær – til fods eller på cykel. Ruten går tværs igennem nogle af landets smukkeste naturlandskaber og lokale kulturmiljøer, lige der hvor Danmarkshistoriens store og små begivenheder stadig er lette at få øje på. Derfor er der også store forventninger til det udviklingsarbejde, der nu er sat i gang. Hærvejen har potentialet til at blive en af Europas bedste natur- og oplevelsesruter. Det fornemmes hos lokale borgere, lodsejere, erhverv m. v. rundt omkring i landet, der lige nu på forskellig vis er involveret i arbejdet med at forbedre og kvalificere planerne for udviklingen af Hærvejen. Ny visuel identitet for HærvejeSom en del af indsatsen har Nordea- fonden støttet med 12,1 mio. kr. til udviklingen af ny visuel identitet og skiltning, der skal være med til at indfri ruternes store potentiale. Der bliver bl. a. udviklet en ny grafisk linje, så Hærvejen får nye ikoner og logør, som yder rutens historiske betydning retfærdighed. Samtidig bliver der udviklet intuitive og tidssvarende digitale løsninger, som giver en god brugeroplevelse, når man skal planlægge sin vandre- eller cykeltur på Hærvejen. Endelig skal alle de fysiske komponenter på ruten også udvikles – såsom skilte, shelters, bålhytter osv. , så der ikke er tvivl om det tydelige hærvejspræg. Den nye visuelle identitet forventes at ligge klar i løbet af 2024. Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune og formand for foreningen Udvikling Hærvejen, står i spidsen for at udvikle og realisere Hærvejens rekreative potentiale. Fakta om HærvejenDe 15 kommuner bag Udvikling Hærvejen er følgende: Åbenrå Kommune, Ålborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Haderslev Kommune, Hjørring Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Silkeborg Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune. Udviklingsprojektet sker med inddragelse af borgere, foreninger, lokale virksomheder og kirker, som findes langs ruten – herunder bl. a. ”Herberger Langs Hærvejen” og ”Dansk Vandrelaug”. Også Naturstyrelsen er en central samarbejdspartner. Nordea-fonden har indtil videre støttet udviklingen af Hærvejen med 107,0 mio. kr. FormueforvaltningDen aktuelle delstrategi for investeringer løb til udgangen af 2023 og er genstand for opdatering fra 2024. Delstrategien sætter rammer og mål for forvaltning af Nordea-fondens formue. Målet er at skabe et afkast, så det økonomiske grundlag for fondens virke fastholdes på langt sigt – og at grundlaget for fondens uddelinger til projekter, som fremmer gode liv gennem aktiviteter og fællesskaber, sikres gennem stabile realiserede indtægter, herunder udbytte fra Nordea Bank Abp. Fondens administration har ansvar for eksekvering af delstrategien for investeringer, hvilket sker i tæt samarbejde med investeringsudvalget, der blev nedsat af bestyrelsen i 2020, og som aktuelt udgøres af fire medlemmer af bestyrelsen. Delstrategien for investeringer rummer tre elementerPrincipper for formueforvaltningenFonden tilstræber gennem investeringerne at opnå et afkast svarende til risikøn på de finansielle markeder for børsnoterede aktier og obligationer og altså ikke at ”slå” markedet. Fonden kan påtage sig yderligere investeringsrisici, hvis merafkastet vurderes attraktivt sat over for risikøn for tab. Der er således i 2023 gennemført yderligere investeringer i unoterede infrastrukturfonde og danske private equity forvaltere, som forventes at give et attraktivt merafkast sammenlignet med børsnoterede aktier. Etiske retningslinjer for investeringerFondens etiske retningslinjer er tæt forankrede i fondens arbejde med ESG, og fonden er deltager i UN Global Compact. Fonden er således forpligtet til – også på investeringer gennemført af eksterne forvaltere – at overholde principperne om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Det bærende element i de etiske retningslinjer er, at investeringer fravælges eller sælges, hvis retningslinjerne ikke er overholdt. I 2023 har fonden medvirket til, at en forvalter har ændret sine retningslinjer, så der er nultolerance ift. investeringer i tobaksproducenter. I 2023 er ESG-indsatsen styrket. Det er sket gennem dialog med eksterne forvaltere om yderligere rapportering med henblik på kvantificering af ESG-ind-satsen, f. eks. CO₂-emissioner afledt af investeringer og overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder i de selskaber, fonden investerer i. I fondens strukturerede proces for gennemgang af potentielle investeringer er ESG-krav øget både i forhold til konkrete investeringer og i forhold til forvalterens egne retningslinjer. Qblue Balanced + etiske retningslinjerFonden har i 2023 medvirket til at stifte den danske investeringsforening Wealth Invest – AKL Qblue Balanced med et indskud på 372,5 mio. kr. Foreningen investerer efter en systematisk data-dreven proces i selskaber, der konkret medvirker til transition mod at klima og miljø forbedres, at have klare mål for ESG samt at medvirke til at fremme verdenshavene. Selskaberne skal løbende dokumentere indsatsen og de opnåede fremskridt. Investeringsforeningen er klassificeret som artikel 9, der er den højeste bæredygtighedsklassifikation inden for EU. Endelig er de etiske retningslinjer i 2023 ændret fra, at fonden senest i 2029 skal udfase alle investeringer i selskaber, der udvinder fossile brændsler, til at der kan investeres i sådanne selskaber, hvis de er under transition mod at overholde Paris-aftalen om at være CO₂-neutrale senest i 2050 samt løbende dokumenterer fremskridt og målopfyldelse i relation til en i forvejen igangsat transitionsstrategi. Investeringsrammer og krav til likviditetsberedskabFonden skal have tilstrækkelig likviditet til uden uønsket realisation af aktiver at kunne eksekvere alle besluttede uddelinger, investeringsbeslutninger og den øvrige drift. Der er derfor etableret en grundig overvågning af fondens likviditet, og likviditet ud over ovennævnte beredskab investeres inden for rammerne af delstrategien for investeringer. I delstrategien for investeringer indgår, at der skal ske gradvis risikospredning. Aktier (uden Nordea Bank Abp), obligationer, ejendomme (uden Heerings Gård) og unoterede investeringer udgør ultimo 2023 17,2 pct. mod 0 pct. primo 2017 af fondens investeringer. Nordea Bank Abp har siden november 2021 tilbagekøbt egne aktier og nedbragt aktiekapitalen. I den forbindelse har Nordea-fonden solgt 4,1 mio. aktier i 2023. Nordea-fonden ejede ved udgangen af 2023 4,4 pct. af Nordea Bank Abp. Ultimo 2023 udgør den samlede værdi af investeringer (uden Nordea Bank Abp) 2. 899 mio. kr. (1. 847 mio. kr. ultimo 2022), og der udestår investerings-tilsagn på 847 mio. kr. (525 mio. kr. ultimo 2022). Ejendommen Heerings GårdFondens ejendom, Heerings Gård, huser foruden fondens administration fire erhvervslejemål og ni boliglejemål. Driften af køkken- og konferencefaciliteter er bortforpagtet og udgør et af erhvervslejemålene. De øvrige er ligesom boliglejemålene udlejet på markedsvilkår. 2023 har været præget af afslutning på en omfattende ændring af ejendommens anvendelse med opgradering af såvel erhvervs- som boliglejemål. Alle lejemål er udlejet ved udgangen af 2023. I 2024 vil ejendommen overgå til normal drift uden større investeringer ud over almindelig vedligeholdelse af klimaskærm og andre mindre opgaver. Fonden har fokus på bæredygtighed og kommer i forlængelse heraf og i samarbejde med en ekstern rådgiver i 2024 til at afsøge mulighederne for, at styrke bæredygtighed i fondens drift, herunder bæredygtighed tilknyttet fondens ejendom Heerings Gård. FormueforvaltningNordea-fondens formueforvaltning, herunder risikostyring, er rammesat af delstrategien for investeringer. Det bærende i risikostyringen er, at risikøn for tab på aktiverne, hvis aktiekurser, renter, ejendomspriser m. m. ændrer sig, afdækkes ved løbende og gradvist at sprede risikøn på flere typer af investeringer. Formueforvaltningen baseres ligesom resten af fondens arbejde på anbefalingerne for god fondsledelse med fortsat udvikling i digital systemunderstøttelse og effektive kontroller. Det betyder, at gennemgangen af potentielle investeringer følger en struktureret, systematisk proces. Processen indebærer bl. a. krav til habilitet, opfyldelse af de etiske retningslinjer og fra 2023 også krav til bedre kvantitative data på alle tre parametre i ESG. Alle tilknyttede eksterne forvaltere monitoreres løbende i forhold til performance, overholdelse af såvel etiske som øvrige retningslinjer for investeringer. Der gennemføres en uafhængig halvårlig screening af alle investeringer i forhold til overholdelse af de etiske retningslinjer. Hvis en eller flere retningslinjer ikke er overholdt, er der fastsat procedurer for håndtering heraf, og ultimativt at forvalteren fravælges. I investeringsudvalget arbejdes med faste temær, der afdækker både potentialer for afkast og risici for tab ved gennemførelse af f. eks. ejendomsinvesteringer og private equity investeringer. Investeringsudvalgets arbejde kvalificeres ofte af indlæg fra ekstern ekspertise. IT-sikkerhedNordea-fonden arbejder løbende med at optimere digitale løsninger og IT, som på et sikkert grundlag kan bidrage til effektive processer for ansøgere og systemunderstøttet rådgivning for fondens medarbejdere. Indsamling og brug af data er reguleret af fondens politik for datætik, som kan findes her www. nordeafonden. dk/om-os/sådan-ar-bejder-vi/politik-for-datætik. Fonden monitorerer aktuelt følgende risici knyttet til IT-sikkerhed: robusthed over for cyberangreb, datasikkerhed, fysisk IT-sikkerhed, IT-beredskab og dokumentation. Fonden har primo 2023, bistået af ekstern rådgiver, gennemført en analyse af fondens risici knyttet til IT-sikker-hed som opfølgning på en tilsvarende gennemgang i 2021. Analysen viste, at 12 ud af 14 identificerede risici var enten nedbragt eller elimineret siden 2021, hvorfor fondens IT-modenhed er blevet væsentligt øget gennem 2o22 og 2023. På baggrund af det aktuelle IT-overblik er der i løbet af året foretaget en række tilpasninger primært i relation til fondens sagsstyringssystem. Således er der hos leverandøren af sagsstyringssystemet gennemført genforhandling og opdatering af kontraktuelle forhold vedr. IT-sikkerheden, udført restoretest uden anmærkninger og etableret et kontinuerligt beredskab for overvågning, sårbarhedsscanning og imødegåelse af risici relateret til fondens ansøgnings-data. Fonden har desuden styrket sin IT-sikkerhed på en række andre punkter, som er relateret til IT-beredskabet, herunder en sikring af alle mobile enheder og yderligere monitorering af lokale netværk. Endelig er fondens IT-beredskabsplan blevet opdateret, ligesom der er gennemført tre simulerede phishing-angreb blandt fondens medarbejdere. Som led i den fortsatte styrkelse af IT-sikkerheden har relevante medarbejdere fra fondens ledergruppe deltaget i en simulations-træningsdag i regi af Center For Cyberkompetencer og bidrager dermed til en øget forståelse, identificering og imødegåelse af fremtidige cyberrisici i fonden.
LoginOpret gratis brugere-conomic integration