Management's review
Beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter:HovedaktivitetSelskabet udøver systemansvarlig virksomhed for elektricitet og gas. Selskabet har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende el- og gasforsyningssystem i henhold til gældende lovgivning samt en effektiv systemdrift. Aktiviteter i 20232023 blev på mange måder endnu et vildt år - og måske må vi erkende at en højere grad af uforudsigelighed er blevet den nye normal. Det betyder, at vi i Energinet i stigende grad bliver testet på vores evne til at fokusere – og til at balancere. Når vi skal balancere et højt tempo med mangel på komponenter og priser på himmelflugt. Balancere det vigtige hensyn til borgere og biodiversitet med at renovere og bygge rigtigt meget nyt. Og helt konkret, når vi skal balancere et elnet, der inden længe baserer sig på fluktuerende energikilder som vind og sol. Blot for at nævne nogle. Det er med andre ord blevet vanskeligere at levere på vores kerneopgave uden at miste balancen, når vi skal omstille energisystemet til grøn energi med høj forsyningssikkerhed til en pris, der er til at betale. Det vi kalder energiens trilemma. Derfor er det vigtigere end nogensinde at fastholde fokus, byde ind og trække i samme retning, hvad end det er på tværs af Energinet, på tværs af energisystemets interessenter eller på tværs af landegrænser. INFRASTRUKTUR I HØJT TEMPODer skal bygges og renoveres i et højt tempo, hvis vi skal nå de grønne ambitioner for 2030. For der er brug for forstærkninger, når de danske forbrugere om kun 7 år efterspørger cirka tre gange så meget el som i dag. For at komme på forkant med udviklingen skal Energinet i løbet af de næste fire år investere omkring DKK 42 milliarder i at renovere og udbygge eltransmissionsnettet. Vi bygger kun det som er nødvendigtFor at sikre den mindst mulige udbygning af elnettet til gene for borgere og natur har vi fokus på løsninger, der gør eksisterende infrastruktur endnu mere effektiv. Det gør vi blandt andet ved at opgradere til dobbeltsystemer, altså bygge ovenpå de eksisterende højspændingsmaster og tilføje flere linjer til dem, når vi reinvesterer dem. Lidt over halvdelen af de eksisterende et-systems 400 kV-forbindelser kan opgraderes til dobbeltsystem i samme trace og på samme fundamenter. Mange nye anlæg skal kobles på elnettetTendensen understreges af en enorm interesse for at koble nye grønne anlæg på elnettet. I første halvdel af 2023 modtog vi cirka 70 procent flere forespørgsler fra udviklere, der ønsker at tilkoble nye projekter, set i forhold til samme periode sidste år. Det er stadig især solcelleparker, der står for stigningen. Men også projekter, hvor solcelleparker kombineres med anden teknologi - og hybridparker med både forbrug og produktion - vil gerne på nettet. Derfor arbejder vi på at reducere gennemløbstiden og forbedre kundeoplevelsen. Det gør vi med afsæt i en netkundestrategi med en række vigtige initiativer. Et af dem er et styrket samarbejde med netselskaberne. Et andet er forenklede og tydeligere processer. Vi har blandt andet etableret et netkundecenter, som har ansvaret for at screene og modne netkundeprojekter fra start til slut. Og som tilbyder netkunder et kontaktpunkt gennem hele forløbet. Samtidig har vi i 2023 udbygget vores digitale netkundeportal, så den håndterer alle tilslutningsprojekter, herunder såvel dokumentation, kommunikation som projektfremdrift, fra opstart til idriftsættelse. Initiativerne har skabt gode resultater. Det er blandt andet lykkes os at skære knap halvdelen af vores interne behandlingstid, set i forhold til 2020. Dengang var den gennemsnitlige screeningstid 200 dage. I 2023 var det 111 dage. Kompleksiteten i tilslutningsprojekterne stiger dog fortsat, hvilket stiller større krav til Energinet ift. at kunne indfri vores målsætning om at få højere tempo i hele tilslutningsprocessen. El, gas – og brintI 2023 blev det politisk besluttet, at Energinet skal stå for et såkaldt brint backbone i Danmark. En analyse, vi lavede i foråret, pegede på, at der omkring 2030 kommer stor brintproduktion i Vestdanmark, som i høj grad er rettet mod eksport til Tyskland. Det er helt essentielt, at denne produktion bliver bundet sammen via rørledninger til Tyskland samt adgang til lagring i undergrunden. Den samlede værdikæde - lige fra havvind og elektrolyse, over rørledninger og lager, til et forbrug i den anden ende af røret - skal opbygges helt fra bunden. Energinet har i november underskrevet en samarbejdsaftale med den nordtyske brint TSO Gasunie om at samtænke planlægning af de to brintsystemer, så de passer sammen i tid og kapacitet. Samarbejdsaftalen kommer i kølvandet på marts måneds politiske aftale om brintinfrastruktur, som blev indgået mellem den danske og tyske energiminister. ANLÆGSPROJEKTER – ÅRETS VIGTIGSTE MILEPÆLEEnergiø BornholmArbejdet med Energiø Bornholm kulminerede med en politisk aftale i sommeren 2023 med et støtteloft på 17,6 mia. kr. , der skal finansiere den danske del af projektet. Selvom projektet er overgået til etablering, arbejdes der stadig med tiltag omkring Energiø Bornholm i Systemansvar A/S, bl. a. er en budzone for Energiø Bornholm blevet godkendt. Det er Danmarks 3. budzone. Energiø NordsøenKort før sommerferien besluttede Regeringen at udskyde beslutningen om at udbyde Energiø Nordsøen som en kunstig ø, fordi økonomien er udfordret. I løbet af efteråret 2023 har Energinet bidraget med analyser og en anbefaling til en ny og billigere platformsløsning, som skal behandles politisk i starten af det nye år. En ny business case for Energiø Nordsøen er tilsvarende under udarbejdelse. Mere HavvindEnerginet har fået til opgave at udføre forundersøgelser af anlæggene på havet og forberede nettilslutning på land. Forundersøgelser er i gang for de havområder, som Energistyrelsen har udpeget som egnede havmølleområder: Nordsøen I, Kattegat og Kriegers Flak II. Viking LinkDen nye elforbindelse mellem Danmark og England åbnede i slutningen af året med en kapacitet på 800 MW. Den fulde kapacitet på 1. 400 MW kan ikke fra start tilbydes til elmarkedet, fordi det vestjyske højspændingsnet endnu ikke er udbygget tilstrækkeligt. Det eksisterende elnet risikerer overbelastning, og forbrugerne forsyningssvigt, hvis Viking Link fra dag et blev givet helt fri. Energinet arbejder på markeds- og driftstiltag, som løbende kan hæve muligheden for endnu mere import og eksport af strøm over Nordsøen. Blandt andet vil udbygningen af 400 kV-nettet langs den jyske vestkyst kraftigt forøge kapaciteten i det vestdanske højspændingsnet og dermed muliggøre fuld kapacitet i Viking Link. Første del af Vestkystforbindelserne fra den tyske grænse til Endrup skal efter planen sættes i drift i 1. kvartal 2025. Baltic PipeGasrørledningen har leveret ca. 6,5 mia. m3 gas til Polen i 2023. Baltic Pipe har i sit første driftsår har haft en høj driftssikkerhed på kompressorstationen i Everdrup samt en stabil gennemstrømning over Euro Pipe II-terminalen i Nybro. HØJ FORSYNINGSSIKKERHED I ET GRØNT ENERGISYSTEMEnerginet skal sikre et robust energisystem i balance, der er i stand til at levere energi, når den efterspørges. I takt med den grønne omstilling bliver den opgave mere og mere kompleks - det ser vi allerede nu i form af større ubalancer og store udsving i produktionen. Udviklingen stiller krav om fleksibilitet fra store producenter og forbrugere – og prognosticering, opsøgende dialog er derfor kritiske indsatser i arbejdet med fortsat at sikre høj forsyningssikkerhed til danskerne. Det har i løbet af året kastet spændende nye initiativer af sig. Vi er blandt andet i gang med et projekt hos Sdr. Felding Varmeværk, der som de første i Danmark har fået en varmepumpe prækvalificeret til at levere systemydelser (aFRR) til Energinet - uden at de kan se en forringelse af deres varmeprodukt og med stor økonomisk gevinst for Sdr. Felding Varmeværk. Samtidig mærker vi efterdønningerne af sidste års ekstraordinære energiår, og gennem foråret og sommeren havde vi fokus på at sikre fyldte gaslagre i tråd med den af EU bestemte fyldningsprofil for de europæiske gaslagre. De to danske gaslagre nåede rekordhøj fyldning på 98% i oktober 2023, og lå i fyldningssæsonen altså stabilt over EU’s krav om et slutmål på 90% lagerfyldning per 1. november. De tre kraftværker, der blev beordret tilbage i drift i 2022, er i løbet af 2023 blevet genintroduceret og indgår nu i markedet. Det har forhøjet den danske elforsyningssikkerhed, og ruster os bedre mod fx havarier og gasmangel. Værkerne er beordret i drift frem til sommeren 2024. Cybersikkerhed og et skærpet beredskabSelvom vi nærmer os en normalsituation er risikobilledet fortsat mere skærpet end vanligt. Vi er på det næstlaveste beredskabsniveau, grønt, men der er ingen tvivl om, at vi har et andet og mere alvorligt trusselsbillede nu end før krigen i Ukraine. For at imødekomme den høje cybertrussel har vi øget vores monitorering og arbejder systematisk på at "hærde" vores IT-infrastruktur, software, hardware og brugerstyring, ligesom vi har intensiveret træningen af vores medarbejdere. Det øgede trusselsniveau har ført til skærpede EU-krav med det formål at beskytte forretningskritiske forbindelser og IT - og vi har et stort fokus på at sikre, at Energinet sættes i stand til at efterleve de krav og regulativer, der vil blive implementeret i forbindelse med EU’s nye direktiv vedrørende netværks- og informationssikkerhed (NIS2). Effektiv omstilling gennem data og digitaliseringSikkerhed er også helt central i arbejdet med at konsolidere vores IT-fundament og styrke vores processer og compliance. Data og digitalisering er i det hele taget en afgørende forudsætning for at øge hastigheden i anlægsudbygningen. Der er i år bl. a. etableret en digital kundeportal, og gennemført en række aktiviteter, hvor data anvendes til at optimere planlægningen og beslutningsprocesserne på tværs af værdikæden. Der er også lagt store kræfter i etableringen af en moderne platform til Energinets kontrolcenter, som fremadrettet skal kunne træffe hurtige beslutninger baseret på millioner af data fra tusindvis af enheder, fx vindmølle-, solcelle- og biogasanlæg spredt ud over hele landet. Det er meget mere voluminøst, og kombineret med data om vejrudsigter for sol og vind og de internationale markeders forudsigelser for strøm og gasforbrug, vil det kræve beslutningsstøtte af helt andre dimensioner end det, vi har i dag. Dele af platformen blev idriftsat i 2023. ENERGIMARKEDER TIL FREMTIDENEn høj forsyningssikkerhed afhænger af velfungerende europæiske energimarkeder, der understøtter grøn omstilling. I 2022 blev energimarkederne og den nuværende prismodel som bekendt sat under voldsomt pres, da knaphed på energi i Europa sendte priserne på himmelflugt. Både el- og gaspriserne har nu stabiliseret sig. Selvom krisebevidstheden fylder mindre i dagligdagen hos de fleste, så ser vi, at mange af de forbrugstrends, der viste sig under energikrisen, er fortsat ind i det nye år. Blandt andet er gasforbruget faldet. Elforbruget er steget lidt igen, men det har flyttet sig over døgnets timer, og vi ser i højere grad, at forbrugerne reagerer tydeligere på prissignalerne, og øger forbruget i de billige nattetimer med meget vedvarende energi i systemet og sænker det i timer med høje priser. Med andre ord; den nuværende markedsmodel ser generelt ud til at fungere, som den skal. Større konkurrence holder vindmøllerne i gangEnerginet har indtil i år handlet el i to markeder, nemlig de såkaldte balance- og day ahead-markeder. Nu handler vi også energi på det grænseoverskridende intraday-marked i de situationer, hvor Tyskland anmoder om nedregulering i Danmark. Modhandel vedrører handel med overskud af el, der opstår som følge af flaskehalse - fx jyske vindmøller, der betales for at stå stille i blæsevejr, når det nordtyske elnet er presset. Når Energinet fremadrettet sælger modhandelsenergien i det grænseoverskridende intraday-marked frem for at sælge det som specialregulering til danske aktører, så forventes den øgede konkurrence at føre til en reduktion i stillestående vindmøller. Dette skyldes, at behovet for nedregulering i Jylland nu også kan dækkes via en reduktion i produktion i omkringliggende lande, fx. ved at norske vandkraftværker lukker for produktionen og gemmer vandet til en vindstille dag. Det er godt for den grønne omstilling og vil føre til besparelser ved Energinets indkøb af modhandelsenergi. Den nye markedsmodel baserer sig på Energinets nye Digitale Drifts Platform (DDP), som er det centrale IT-system, der understøtter kontrolcenterets drift - og som optimerer og automatiserer de processer, der sætter kontrolcenteret i stand til at aktivere energireserver til op- eller nedregulering. Indkøb af reserverI juni implementerede Energinet et nyt markedsdesign for indkøb af manuelle balanceringsreserver. Nærmere bestemt mFRR-reserver, som er den tekniske betegnelse for de produktions- og forbrugsressourcer, der skal stå klar, når Energinet har brug for reserver til at balancere det danske elsystem. Med det nye markedsdesign er der etableret et fælles marked på tværs af de to budzoner; DK1 og DK2. Det betyder, at aktører kan sælge reservekapacitet i DK1, der kan bidrage til at dække et behov i DK2 og omvendt. Herved er det blevet muligt for Energinet at udnytte ressourcer på tværs af budzoner og derigennem sikre et mere økonomisk optimalt indkøb. Indkøbet sker ved, at der reserveres en mindre delmængde af den tilgængelige kapacitet på Storebæltsforbindelsen. På den måde sikres det, at Energinet kan transportere energi til at balancere elsystemet på tværs af budzoner. Det forventes, at den årlige gevinst ved reservationen er i omegnen af 150 mio. DKK. Nyt tarifdesign: Sig ja til strømafbrudDet var næsten et stykke Danmarkshistorie, da Forsyningstilsynet i oktober godkendte, at Energinet fremover kan tilbyde ”differentieret netadgang”. Det betyder at elkedler, varmepumper i fjernvarmen, brintanlæg og andre storforbrugere, der er tilsluttet eltransmissionsnettet, nu kan slippe billigere i transport af strøm mod at slække på visheden for strøm i stikkontakterne. Det er godt for samfundet og en ret afgørende brik for en effektiv grøn omstilling. Det betyder nemlig, at behovet for at udbygge elnettet bliver mindre, plus at det fleksible forbrug vil gøre det nemmere og billigere at balancere elsystemet til gavn for tarifferne på sigt, selvom det også tilføjer væsentlig kompleksitet i driften af elsystemet. En fair fordeling af regningenDen nye opkrævningsmodel for Energinets systemtarif, der dækker omkostninger til drift af systemet, systemydelser, markeds- og systemudvikling m. v., er et skridt i retningen mod en mere fair fordeling af driftsomkostningerne. Den nye systemtarif-model vil samlet set opkræve det samme hos elforbrugerne, men på en ny måde. Danske elforbrugere skal i fremtiden betale ca. 25 % mindre pr. kilowatt-time, de bruger. Til gengæld introduceres et fast, årligt abonnement på DKK 180. Metoden indfører også en ny kategori af storforbrugere, der betaler en reduceret takst for forbrug over 100 GWh.
LoginOpret gratis brugere-conomic integration